3 uger til jeg har termin...
Og jeg har svært ved at forholde mig til det..!
Jeg har lister med ting der skal tages ned fra loftet, ordnes og sættes på plads...
Ting der lige hurtigt skal fikses i huset inden baby kommer...
Ting der lige skal vaskes så det er klar...
Og ting jeg egentligt godt lige ville have lavet...
Jeg har ingen tasker pakket...
Jeg har svært ved at tage stilling til hvor børnene skal være mens jeg er nede at føde...
Og jeg kan slet ikke overskue at finde ud af hvordan jeg skal komme fra Fredericia til Kolding for at føde når vi nu ikke har vores egen bil...
Jeg er træt...
VIRKELIG træt..!
Jeg drømmer om at en eller anden kommer og gør hele huset hovedrent, og fylder fryseren med nem mad til 14 dage (morgen, middag og aften) - For det er ikke noget jeg får gjort, det ved jeg allerede nu..!
Jeg er ikke bange for at føde - Hvis jeg har lært noget af de sidste to gange, så er det at barnet kommer, lige meget hvordan jeg så end selv har det med det...
Søskendejalouxi bekymrer jeg mig heller ikke om, for jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det før det evt. opstår...
Men jeg har den her trang til at få det hele klar, så jeg ikke behøver at tænke på det mere...
Og den bliver mere og mere insisterende for hver dag der går..!
Så er det frustrerende at min egen krop ikke vil lade mig lege med, og min mand bliver ved med at sige at det skal vi nok klare når han går på barsel...
(Hvilket er i næste uge... yeah! Jordens BEDSTE beslutning at gemme noget orlov fra Alba som han kan bruge nu til at være hjemme i den sidste tid)...
Mit blodtryk er for højt, mine fingre er blevet til pølser pga. vand i kroppen, og jeg skal til vægtscanning en uge før termin, fordi jeg har en tendens til at få ret store børn...
Og så er jeg begyndt at tude konstant...
Min hud er blevet mega uren...
Min mave er så stor at jeg ikke kan liste mig hen og give min mand et knus bagfra, for jeg kan ikke komme til...
Jeg savner at kæresteputte uden at skulle bøvle med at vende mig besværligt, tænke på mit bækken, og på om jeg nu får mega mange plukveer af at være lidt sammen med min mand...
Og jeg er TRÆT, TRÆT, TRÆT!!!! af halsbrand...
Men i sidste ende, så ved jeg jo godt at det er det hele værd...
Jeg ved også godt, at selv om jeg ikke når det hele nu, så skal jeg nok nå det bagefter på den ene eller den anden måde...
Og jeg glæder mig til at hilse på den her lille fyr, som jeg ellers ikke har skænket lige så mange tanker som jeg gjorde med de to andre, fordi der bare har været andre ting jeg var nødt til at tage mig af...
Men snart er han her - og så er jeg mor til tre, og vi er en familie på 5...
Det er lidt af et mirakel når man tænker over det...
Og jeg er rigtigt spændt på det hele.
Åh, hvor kan jeg godt forstå, at du synes, det hele er lidt uoverskueligt lige nu. Hvor jeg dog håber for dig, at du har nogle veninder, der læser med, som kommer forbi og svinger støvsugeren og fylder frikadeller i din fryseren - det har du fortjent! Alverdens varmer tanker til dig og maven:)
SvarSletSelv hvis de ikke gør, så er jeg sikker på at vi nok skal klare os alligevel ;0)
SletBare jeg ikke føder i det her stormvejr, det ville jeg da slet ikke kunne overskue
Jeg kan godt forstå, at du synes det hele er en smule uoverskueligt, men det har måske også noget at gøre med, hvilke forventninger du selv har, og hvor højt barren er sat. Jeg håber, at noget familie og nogle venner vil komme og hjælpe lidt. Så kunne du også hygge lidt med dem, og måske få humøret lidt op. Det hele skal nok gå :-)
SvarSletSTORT kram i din retning!
Selvfølgelig skal det nok det - Men tankerne er der alligevel
SletJeg husker så godt hvordan det var, de siste ukene er så tunge… Forrige gang jeg fødte var det desember og mange ting som skulle ordnes slik at de to andre barna ikke skulle få en dårlig jul. I tillegg ble jeg kjempesyk og fikk ikke sovet om nettene på grunn av hosting. Heldigvis gikk det fint, selv om det tok flere måneder å komme ovenpå :) Masse lykke til. Stor klem fra meg :)
SvarSletDet er næsten mit største mareridt - at være syg mens jeg skal føde....
SletForhåbentligt når han at komme ud inden december, men ellers så har jeg de fleste ting klar så det nok skal blive jul alligevel
Det skal nok gå, du er en stærk amazone !
SvarSletKnus
Yes - det er mig ;0)
SletJa endnu et mirakel er i vente, smæk benene op og nyd det... Det er velfortjent ;-) kh Nanna
SvarSletJeg er bare ikke så god til at smække benene op når jeg føler jeg mangler at få gjort noget
SletNår jeg læser dit indlæg her, bliver jeg bare SÅ glad på unge forældres vegne, hvor mulighederne for at være to om opgaverne er tilstede, men føler med dig, for det er tungt de sidste par uger i en graviditet og havde jeg overskud/kræfter til det, gav jeg gerne en hjælpende hånd.
SvarSletEr dog helt sikker på, at det hele går op i en højere enhed, trods alt, da mødre ALTID formår at hente/finde de kræfter frem, som er nødvendige, når behov herfor opstår.
Tud du bare.... tårer siges at være sjælens vaskemaskine. Er sikker på, at det gør dig godt og jeg glæder mig til at byde den lille dreng velkommen til verden.
Hvor er du bare et dejligt menneske Tove :0)
SletJeg glæder mig til min mand går på orlov... fredag er hans sidste arbejdsdag i år, og så skal han ikke tilbage før efter nytår... Det bliver sådan en lettelse :0)