Det er jo et mareridt...

Det der med at gå ud i byens forretninger for at købe en gave...

Jeg står hovedrystende tilbage, og fatter ikke at jeg engang var en temmelig ferm shopper, der flere gange om ugen kunne tilbringe flere timer med at tjekke ud, prøve, teste og spørge ind til diverse varer før jeg indkøbte dem til min egen personlige fornøjelse...

Og jeg havde en fest med det - Sådan en shoppetur var skøn, og gerne med indlagte café- og restaurantbesøg, hvor jeg rigtigt kunne sidde og sludre med min medbragte veninde om dagens kup, og ting vi måske alligevel skulle gå tilbage for at købe og så videre...
...
...
...
DET har så til gengæld ændret sig..!

Seriøst, jeg bliver træt og mat - og får ofte hovedpine hvis jeg prøver på at shoppe...
Jeg ved ikke om det er al' hovedregningen og holden øje med at jeg ikke bruger for mange penge - Men én ting er i hvert fald sikker...
Jeg nyder det ikke på samme måde som før *suk*

Måske er jeg bare blevet for vant til at netshoppe...

Det er vældig rart at kunne sidde hjemme i ro og mag (og som oftest i nattøj) og surfe "the world wide web" tyndt efter de fedeste ting og de bedste tilbud...

Og hvorfor gjorde jeg så ikke bare det denne gang?

Fordi jeg ikke anede hvad jeg skulle give pigebarnet - Alba er så vild med alt, at det er svært at finde frem til en bestemt ting som hun bare vil knuselske...
Og jeg er så forfængelig at jeg gerne vil finde den perfekte gave til hende...

Så jeg ventede og ventede og ventede med at købe en gave i håbet om at finde det perfekte...

Og det har resulteret i at jeg i dag har tilbragt et par timer i "legetøjskæden" i et forsøg på at finde noget godt (Med en ellevild Alba der forelskede sig i ALT!!!!), og er endt med at panikkøbe en pakke Sleich smølfer og en Bobles Donut...
(Og så fik hun for øvrigt også tiltusket sig den grimmeste McQueen bamse/hyggepude til en latterligt høj pris)...

Du godeste hvor er ting dog DYRE!!!

Seriøst, en lille flaske perler til 70 kr, en "my little pony" koster 129,- og udstyret til Sylvanian families OMG!!!
(Jeg var dog ret tæt på at købe den lille røde bil, den syntes mor her godt nok var kær)...

En ting er sikkert - Næste gang jeg panikkøber så bliver det et godt tilbud over nettet!

For en måneds tid siden...

Manglede jeg et par bukser til Arn - Og som I ved er jeg ret nærig (for tiden, for alle skal vide, jeg kan være temmelig god til at bruge penge hvis det slår mig), og jeg har ikke meget tid og overskud...

Bum bum, hvad gør man så?

Man tager en af teenagerens aflagte sweatshirts, klipper lidt i ærmerne, syr det man han klippet sammen, smækker en elastik i linningen og vupti...

Så har man dette:
Det var ret nemt - og tog mig max 20 mins...

Billedet herunder er mest bare fordi de to unger er så lækre!

Nogen dage...

De vil bare ikke vendes til noget positivt, lige meget hvad man gør...

Ikke at dagen i dag har været dårlig, den har bare ikke artet sig og alles temperament har været lidt for meget oppe at køre...

Teenageren har været lidt for stædig, Alba har sovet lidt for lidt (læs overhovedet ikke) til middagslur, dagplejebørnene ville hele tiden lege med det samme legetøj eller læse den samme bog, med dertil hørende konflikter - og mirakelløsningen (at tage dem med ud at gå tur og på legeplads) lykkedes ikke, så der var en masse skrig og skrål både på ud- og hjemvejen...
Manden kom hjem fra arbejde i en ret træt udgave (hvilket gerne er ensbetydende med at lunten er en anelse kort)...

Dog har der stadig været ting i dag som jeg kan være glad for...

Jeg sprang ikke i luften...
...
...

Jeg gentager - JEG SPRANG IKKE I LUFTEN!!!

Så selv om jeg har været omgivet af dårligt humør og småkonflikter, så har jeg selv været ret zen...
Og det synes jeg er en ret så positiv ting...

---------------

Den anden gode ting er, at Starfashion holder 1-års fødselsdag, med dertilhørende gode rabatter - blandt andet med minus 20% på de nye efterårsvarer (brug koden STAR)
og yderligere 10% på de allerede nedsatte varer (brug koden SOMMER)

Hvis I vil bruge begge koder, så skal I lige være opmærksom på at I ikke kan bruge dem begge i samme ordre..!
Hele herligheden varer indtil den 14. september...

Jeg tænker at jeg godt må trøsteshoppe en lille smule oven på sådan en dag - Eller hvad siger I?

Madplan uge /2014


Mandag: Risengrød
Tirsdag: Hawaikylling m. ris
Onsdag: Moussaka med kartofler og aubergine
Torsdag: Burgere med stegt kylling, hjemmebagte boller, guacomole og ruccola
Fredag: Flæskesteg med ovnstegte gulerødder & kartofler + majskolber
Lørdag: Pandekager
Søndag: Pizza
Mandag: Hvidkålsgryde med groft rugbrød
Tirsdag: Æbleflæsk m kogte kartofler 

Tiden, tiden - hvem har taget tiden...

Jeg ved godt det er et tilbagevendende emne - Men jeg må indrømme at jeg er meget overrasket over HVOR lidt tid og overskud jeg har...

Jeg har egentligt svært ved at forstå at et barn skulle kunne gøre sådan en stor forskel...
Og jo mere jeg tænker over det, jo mere bliver jeg overbevist om at det nok ikke er det der er problemet...

Jeg tror at det i langt større grad er fordi min krop ikke er helt så villig til at lege med mere...

Jeg døjer stadig lidt med mit bækken, og er derfor nødt til at hvile mig noget mere end jeg plejer - Og så bliver jeg ganske enkelt bare meget hurtigere træt...

Jeg er mere smadret efter en lang gåtur end jeg plejer at være, og min ryg "værker"...

Det lyder sådan set vældig ynkeligt alt sammen, det jeg spekulerer på er om jeg måske bare har brug for et besøg ved en kiropraktor (eller noget andet i den retning) for at se på om det reelt ER mit bækken jeg bøvler med, eller om det måske er noget der ikke helt sidder som det skal i min venstre hofte...

Og så selvfølgelig at komme i form igen...
Det har jeg nok også temmelig meget brug for :-P

Der har været en hængeabe forbi...

Og har forbyttet min babymand...

Han piver hver gang jeg sætter ham ned, også selv om det bare er i højstolen lige ved siden af mig..!
Og så laver han det kæreste lille ansigt samtidig (meget pouty-ulykkeligt)...

Og så er han for resten begyndt at kravle - Ham Arnbassen...
Med små, forsigtige kravleskridt på den lidt halvtumlende måde...
Han er så uoverskueligt kær - Det er bare lidt ærgerligt for ham at jeg ikke kan se det når han niver mine arme gule og blå...
Han kunne blive ansat som professionel nappemaskine, som napper alle dem der snøler med at komme ud af døren...
Så ville de komme afsted, eller ikke kunne sidde på deres numser resten af dagen...

Måske er det i virkeligheden det der skal til for at få teenageren igang herhjemme...
Hver gang han atter tilbringer 40 minutter (eller mere) på toilettet for at undgå at lave noget - Så bare lige sende den kravlende nappemaskine ind for at gøre kål på hans tæer...
Selvfølgelig skal vi så stå på lur med videokameraet klar, så vi kan vinde 10.000$ i Americas Funniest Home Videos...

Jo, jo - Jeg har en plan Egon!

Morgenræs eller racermorgen???

Jeg siger jer...

Man kan på det nærmeste sætte uret efter os om morgenen.

Klokken 6 ringer mit vækkeur, 6:05 ringer mit vækkeur igen, 6:10 ringer min mands (Men som oftest er vi stået op længe inden, så det er ikke så tit jeg hører det)...
Så begynder jeg at tage tøj på, mens Martin vækker Marcus og skifter Albas morgenble (og giver hende tøj på)...
Derefter sætter Martin hende ved spisebordet hvor Marcus har lavet morgenmaden klar til hende, og han tænder en tegnefilm til dem hvorefter han siger farvel til os alle sammen og kører på arbejde...

Når jeg er færdig med at komme i tøjet, gør jeg Arn klar, og lægger ham ind i stuen til sine søskende hvor han tumler rundt og hygger sig - Og alt imens får jeg lige ryddet op, trukket gardiner fra, redt senge og tørret borde af...

Og klokken 7 er vi alle oppe, affodret, i tøjet og hjemmet er klar til en ny dag...

Så går jeg som oftest ind og ser tegnefilmen færdig med børnene, og klokken 7:28 begynder jeg at give Alba overtøj på, sætter hende i cykelstolen på Marcus cykel og vinker farvel til dem...
Marcus afleverer Alba i børnehaven på vej til skole og jeg har været igang med arbejdsdagen et stykke tid (hvis der er kommet børn)...

Klokken 8 bliver Arn lagt til formiddagslur (Og nu sidder jeg så her og skriver lidt til jer)...

------

Det er næsten som en dans, og jeg forundres over at det virker HVER morgen...

Der er ingen der er stressede og forjagede, alle har været under mit falkeblik inden de er sendt ud af døren (ellers ville der vist aldrig være nogen der fik redt hår her i huset), alle får spist morgenmad, og har tøj på inden dagplejebørnene kommer...

Og et eller andet sted, så er jeg ret imponeret over, at det kun tager en time at få gjort 5 mennesker og et hus klar til dagen...

Det er vildt det kan lade sig gøre!

Men det kan det kun fordi BÅDE Martin og Marcus er inde over...
Og fordi vi alle ved hvilke opgaver vi skal klare den morgen - og at vi er villige til at gøre det...

Den dag en af os glemmer et eller andet kommer der krise i det lille hjem!

De få jeg har talt med om...

At der muligvis kommer fyringsrunder på mit arbejde, stiller alle det samme spørgsmål...

"Hvad vil du så?"

Og det er faktisk et rigtigt godt spørgsmål..!

Jeg kunne godt lide at undervise og være lærer - Og jeg har da også indtryk af at jeg var ganske udemærket til det, men jeg tror ikke det er det jeg vil...

Jeg er vild med at være dagplejer...
Jeg elsker arbejdet med børnene, gåturene, at se livet gennem deres øjne og alle de små oplevelser der bliver kæmpestore i det øjeblik...
Glæden ved at se på vinbjergsnegle, at have tid til at stå i en halv time og se på lastbiler der kommer kørende i det fjerne, glæden ved at hoppe i vandpytter - og alle de små ting man pludselig bliver opmærksom på fordi de små pus ser livet fra en helt anden vinkel...

Men hvis jeg ikke kan være dagplejer mere, hvad skal jeg så?

Jeg ved at jeg godt vil have den samme fleksibilitet i min arbejdsdag som jeg har nu...
Og jeg vil gerne i stor udstrækning kunne arbejde hjemmefra...

Det må gerne være noget kreativt, men det behøver ikke nødvendigvis være noget hvor jeg skal have kontakt med kolleger og den slags...

Der skal være plads til mine børn, men samtidig kunne udfordre mig lidt - Og det må gerne være fagligt interessant...

Og så må lønnen godt være noget bedre end den jeg har nu...

....

Det er en stor bunke selvmodsigelser - God løn og have masser af tid til mine børn (allerhelst vil jeg gerne kunne have Arn hjemme, selv om jeg arbejder)...

Der er mange der er kommet rigtigt langt i livet ved at gribe chancerne og bruge de muligheder og det netværk de har skabt sig, ved at tage chancer - Det er ikke noget jeg endnu har været god til, jeg har nok et langt stykke hen af vejen bare ladet livet føre mig lidt rundt...

Nogle gange kan jeg godt finde på at sige at jeg endnu ikke ved hvad jeg vil være når jeg bliver voksen - Og det er nok ikke helt løgn...

Selv om jeg elsker det arbejde jeg har lige nu - Så ved jeg ikke om det er det jeg stadig vil om 10 år...
At jeg har det sådan tror jeg dog mindst har lige så meget at gøre med den utryghed jeg nævnte i et tidligere indlæg...
Jeg føler mig stadig, efter 4 år, usikker på om jeg lige pludselig får en fyreseddel stukket i hånden - Og det tager altså bare lidt af glæden, og gør at jeg ikke rigtigt kan hvile i mit arbejde og sige "Det her, det kan jeg - og det her, det gør jeg godt!"

Så' det weekend...

Og hvad har jeg af planer?

Mindst muligt..!
(Det er vist noget med et legestativ der gerne vil sættes op, nogle iris der gerne vil plantes og noget ukrudt under hækken der vil fjernes)...

Forstået på den måde, at jeg har ting jeg godt vil have lavet - Men der er intet der er så presserende at det ikke godt kan vente til en anden dag.

Og hvor er det da dejligt befriende at jeg HAR lavet de ting der bare SKAL klares...
Ahhh...
Så er det RIGTIGT weekend..!

Måske der bliver tid til at lege lidt med hæklenålen og symaskinen så- Det kunne jeg godt lige leve med hvis der gjorde.

--------

Har I vilde planer for weekenden?


Hvor blev min tid lige af???

Og her taler jeg ikke om tiden der forsvandt af ren og skær udmattelse efter arbejde...

Det er mere al min krea-tid, det føles som om den er ikke eksisterende...
Og jeg ved jo at den plejer at være der, også selv om jeg arbejder...

Er den mon forsvundet helt i at smørre madpakker om aftenen, lægge tøj frem og vaske op?

Eller - Måske er forsvundet helt så meget sagt, lidt har jeg da fået lavet...
Men jeg har ikke fornemmelsen af at der er noget "mig"-tid endnu.

Jeg tænker at det nok kommer efterhånden som alle er inde i rutinen (faktisk, så ser det alt sammen allerede langt bedre ud end det gjorde for bare en uge siden - så det lysner forude!)...

----

Det har været hårdt at starte op igen, at være nødt til at tvinge mig selv til at gøre det og det og det hver aften fordi det ellers bare står og blomstrer når dagplejebørnene bliver afleveret næste morgen...

Men den største energi-dræner er nok bekymringer om hvorfor jeg stadig ikke har andre faste dagplejebørn end Arn - Om det bliver fundet nødvendigt med nedskæringer i dagplejen og jeg derfor potentielt set risikerer at miste mit arbejde...
Og nu var det hele ellers endeligt begyndt at lysne lidt herhjemme...

Jeg savner at være tryg hvad sådan noget angår...
Det rider mig lidt som en mare, når der på de snart fire år jeg har arbejdet som dagplejer, har været to fyringsrunder og varslet at der muligvis kommer endnu én...

Men bortset fra det - Så er jeg stadig vild med arbejdet..!

Jeg elsker at gå tur med ungerne, at se tingene med deres øjne...
Jeg elsker friheden til at kunne ombestemme mig så vi alligevel tager et smut i skoven, selv om det ikke var planlagt...
Jeg elsker det potentiale der er i mit arbejde...

----

Lige nu har jeg meget fokus på hvordan jeg kan gøre forældrene mere trygge...

Jeg er begyndt at sende lidt billeder til dem via telefonen, så de kan se hvad børnene laver og at de hygger sig (specielt hvis det har været en lidt hård aflevering - så tænker jeg at det må være rart for forældrene at se deres poder være glade og igang med en god leg)...
I dag har jeg for første gang lavet et dagsbrev, der hang klar på døren til da forældrene kom, så de kunne se udvalgte billeder og læse om dagen - Det tænker jeg skal laves hver dag, og så gemmes i en mappe så der er mulighed for at se tilbage på året der gik...

Er der andre ting I har oplevet i forbindelse med børnepasning som bare var rigtigt positivt (eller negativt)?