Jeg ELSKER virkelig det her mærke...

Altså, skotøjsmærke...

Jeg har nævnt det for jer før, men hjemme ved os, der sværger vi til Arauto Rap til Albas fødder...
De har et klassisk snit, og et miljøbevidst produktionsgrundlag som tiltaler mig...

Og så sidder de godt på hendes fødder, de holder til det hele, og hun går godt i dem ej at forglemme...

Hvis det ikke var for at jeg var så heldig at vinde et par vinterstøvler til hende sidste år, så skulle hun have disse støvler i år...
Arauto Rap - Vinterstøvler
Jeg er vild med farven, mønsteret og modellen...

Jeg har fundet dem på Trendsales som det jo nok er gået op for jer at jeg er ret glad for at handle på...

-------------------

Indlægget er bragt i samarbejde med Trendsales

Kender I det...

At have lyst til at skrive et indlæg, men ikke vide hvad der skal skrives om...

Og for en gangs skyld sidder jeg faktisk foran min computer og har tid til det (for så længe det varer)...

Oh well, så vil jeg bare nøjes med at ønske jer alle sammen en dejlig weekend!
Og for resten - så er Alba blevet tre...
(Og så kommer jeg i tvivl om jeg har skrevet hendes fødselsberetning... bum bum)

At tage en konflikt eller ej - That's the question...

Der er noget jeg har spekuleret over længe...

Det handler lidt om måder at takle konflikter og konfrontationer, som jeg synes har ændret sig meget hen over årene...

Jeg har snakket lidt med Martin om det nogle gange - Og han har nogle ret gode pointer, jeg har bare svært ved at acceptere at det muligvis bare er sådan det er...

Jeg oplever i større og større grad at folk bliver rådet til bare at gå direkte til lederen/chefen/direktøren hvis de har bekymringer, eller ønske at klage over noget - I stedet for lige at vende sine bekymringer med den/de involverede medarbejdere...

Og det undrer mig egentligt lidt, for i og med at lederen jo ikke er til stede på samme måde - Så har de jo kun andenhåndsoplysninger at arbejde med...

Jeg kan godt forstå, hvis man allerede har snakket med de involverede parter, og ikke føler sig hørt eller føler der sker noget, at man så vælger at gå højere op i hierarkiet...

Men jeg forstår ikke den her trang til bare at bypasse, og gå direkte til toppen...

Det er jo reelle mennesker, der forhåbentligt gør deres bedste for at varetage deres arbejdsopgaver, og det kan skabe virkeligt store problemer for dem når man vælger at udelade dem af regnestykket på den måde...

Min teori handler om at det er en måde at være konfliktsky på...
Fordi det ganske enkelt er for svært at se den pågældende medarbejder i øjnene mens man står og siger at man synes de måske ikke lige er oppe til standard på deres arbejdsområde...

Men som Martin siger, så er der jo også noget om at der er mange der har en tendens til at gøre sig kloge på arbejdsfelter de reelt ikke ved noget om...
Og det hjælper ikke at man så kan sætte sig foran en computer og skrive en klagesang der lægges på internettet - Og derefter er der så masser der fortæller en at man har helt ret i sin utilfredshed/bekymringer, og at de da for resten synes man skal klage til lederen...

Jeg har selv været udsat for det, jeg har set kolleger, familiemedlemmer, venner og vildtfremmede (fra internettet) være igennem den tur...
Og det hele kunne have været løst uden at involvere diverse overordnede...

Er jeg virkelig gammeldags hvis jeg mener at man lige vender den med de involverede parter før man vælger at inddrage en masse andre i sine konflikter???

Madplan uge /2014

Onsdag: Øllebrød
Torsdag: Moussaka og kogte majskolber
Fredag: Broccoligratin med skinke og salat
Lørdag: Tomattærte, salat og groft brød
Søndag: Pizza Pepperoni
Mandag: Rester
Tirsdag: Oksesteg med flødekartofler og fyldte svampe

Jeg får en frugt og grøntkasse fra Årstiderne for tiden...
Det er så dejligt, fordi det ofte tvinger mig ud i at bruge grøntsager jeg ellers ikke køber...

Vi fik aldrig moussaka i sidste uge, så det får vi i denne uge (bedste måde at lave en opskrift omkring aubergine hvis du spørger mig)...

Fyldte svampe har jeg ikke fået i evigheder - Så det glæder jeg mig til!

Det er jo et mareridt...

Det der med at gå ud i byens forretninger for at købe en gave...

Jeg står hovedrystende tilbage, og fatter ikke at jeg engang var en temmelig ferm shopper, der flere gange om ugen kunne tilbringe flere timer med at tjekke ud, prøve, teste og spørge ind til diverse varer før jeg indkøbte dem til min egen personlige fornøjelse...

Og jeg havde en fest med det - Sådan en shoppetur var skøn, og gerne med indlagte café- og restaurantbesøg, hvor jeg rigtigt kunne sidde og sludre med min medbragte veninde om dagens kup, og ting vi måske alligevel skulle gå tilbage for at købe og så videre...
...
...
...
DET har så til gengæld ændret sig..!

Seriøst, jeg bliver træt og mat - og får ofte hovedpine hvis jeg prøver på at shoppe...
Jeg ved ikke om det er al' hovedregningen og holden øje med at jeg ikke bruger for mange penge - Men én ting er i hvert fald sikker...
Jeg nyder det ikke på samme måde som før *suk*

Måske er jeg bare blevet for vant til at netshoppe...

Det er vældig rart at kunne sidde hjemme i ro og mag (og som oftest i nattøj) og surfe "the world wide web" tyndt efter de fedeste ting og de bedste tilbud...

Og hvorfor gjorde jeg så ikke bare det denne gang?

Fordi jeg ikke anede hvad jeg skulle give pigebarnet - Alba er så vild med alt, at det er svært at finde frem til en bestemt ting som hun bare vil knuselske...
Og jeg er så forfængelig at jeg gerne vil finde den perfekte gave til hende...

Så jeg ventede og ventede og ventede med at købe en gave i håbet om at finde det perfekte...

Og det har resulteret i at jeg i dag har tilbragt et par timer i "legetøjskæden" i et forsøg på at finde noget godt (Med en ellevild Alba der forelskede sig i ALT!!!!), og er endt med at panikkøbe en pakke Sleich smølfer og en Bobles Donut...
(Og så fik hun for øvrigt også tiltusket sig den grimmeste McQueen bamse/hyggepude til en latterligt høj pris)...

Du godeste hvor er ting dog DYRE!!!

Seriøst, en lille flaske perler til 70 kr, en "my little pony" koster 129,- og udstyret til Sylvanian families OMG!!!
(Jeg var dog ret tæt på at købe den lille røde bil, den syntes mor her godt nok var kær)...

En ting er sikkert - Næste gang jeg panikkøber så bliver det et godt tilbud over nettet!

For en måneds tid siden...

Manglede jeg et par bukser til Arn - Og som I ved er jeg ret nærig (for tiden, for alle skal vide, jeg kan være temmelig god til at bruge penge hvis det slår mig), og jeg har ikke meget tid og overskud...

Bum bum, hvad gør man så?

Man tager en af teenagerens aflagte sweatshirts, klipper lidt i ærmerne, syr det man han klippet sammen, smækker en elastik i linningen og vupti...

Så har man dette:
Det var ret nemt - og tog mig max 20 mins...

Billedet herunder er mest bare fordi de to unger er så lækre!

Nogen dage...

De vil bare ikke vendes til noget positivt, lige meget hvad man gør...

Ikke at dagen i dag har været dårlig, den har bare ikke artet sig og alles temperament har været lidt for meget oppe at køre...

Teenageren har været lidt for stædig, Alba har sovet lidt for lidt (læs overhovedet ikke) til middagslur, dagplejebørnene ville hele tiden lege med det samme legetøj eller læse den samme bog, med dertil hørende konflikter - og mirakelløsningen (at tage dem med ud at gå tur og på legeplads) lykkedes ikke, så der var en masse skrig og skrål både på ud- og hjemvejen...
Manden kom hjem fra arbejde i en ret træt udgave (hvilket gerne er ensbetydende med at lunten er en anelse kort)...

Dog har der stadig været ting i dag som jeg kan være glad for...

Jeg sprang ikke i luften...
...
...

Jeg gentager - JEG SPRANG IKKE I LUFTEN!!!

Så selv om jeg har været omgivet af dårligt humør og småkonflikter, så har jeg selv været ret zen...
Og det synes jeg er en ret så positiv ting...

---------------

Den anden gode ting er, at Starfashion holder 1-års fødselsdag, med dertilhørende gode rabatter - blandt andet med minus 20% på de nye efterårsvarer (brug koden STAR)
og yderligere 10% på de allerede nedsatte varer (brug koden SOMMER)

Hvis I vil bruge begge koder, så skal I lige være opmærksom på at I ikke kan bruge dem begge i samme ordre..!
Hele herligheden varer indtil den 14. september...

Jeg tænker at jeg godt må trøsteshoppe en lille smule oven på sådan en dag - Eller hvad siger I?

Madplan uge /2014


Mandag: Risengrød
Tirsdag: Hawaikylling m. ris
Onsdag: Moussaka med kartofler og aubergine
Torsdag: Burgere med stegt kylling, hjemmebagte boller, guacomole og ruccola
Fredag: Flæskesteg med ovnstegte gulerødder & kartofler + majskolber
Lørdag: Pandekager
Søndag: Pizza
Mandag: Hvidkålsgryde med groft rugbrød
Tirsdag: Æbleflæsk m kogte kartofler 

Tiden, tiden - hvem har taget tiden...

Jeg ved godt det er et tilbagevendende emne - Men jeg må indrømme at jeg er meget overrasket over HVOR lidt tid og overskud jeg har...

Jeg har egentligt svært ved at forstå at et barn skulle kunne gøre sådan en stor forskel...
Og jo mere jeg tænker over det, jo mere bliver jeg overbevist om at det nok ikke er det der er problemet...

Jeg tror at det i langt større grad er fordi min krop ikke er helt så villig til at lege med mere...

Jeg døjer stadig lidt med mit bækken, og er derfor nødt til at hvile mig noget mere end jeg plejer - Og så bliver jeg ganske enkelt bare meget hurtigere træt...

Jeg er mere smadret efter en lang gåtur end jeg plejer at være, og min ryg "værker"...

Det lyder sådan set vældig ynkeligt alt sammen, det jeg spekulerer på er om jeg måske bare har brug for et besøg ved en kiropraktor (eller noget andet i den retning) for at se på om det reelt ER mit bækken jeg bøvler med, eller om det måske er noget der ikke helt sidder som det skal i min venstre hofte...

Og så selvfølgelig at komme i form igen...
Det har jeg nok også temmelig meget brug for :-P

Der har været en hængeabe forbi...

Og har forbyttet min babymand...

Han piver hver gang jeg sætter ham ned, også selv om det bare er i højstolen lige ved siden af mig..!
Og så laver han det kæreste lille ansigt samtidig (meget pouty-ulykkeligt)...

Og så er han for resten begyndt at kravle - Ham Arnbassen...
Med små, forsigtige kravleskridt på den lidt halvtumlende måde...
Han er så uoverskueligt kær - Det er bare lidt ærgerligt for ham at jeg ikke kan se det når han niver mine arme gule og blå...
Han kunne blive ansat som professionel nappemaskine, som napper alle dem der snøler med at komme ud af døren...
Så ville de komme afsted, eller ikke kunne sidde på deres numser resten af dagen...

Måske er det i virkeligheden det der skal til for at få teenageren igang herhjemme...
Hver gang han atter tilbringer 40 minutter (eller mere) på toilettet for at undgå at lave noget - Så bare lige sende den kravlende nappemaskine ind for at gøre kål på hans tæer...
Selvfølgelig skal vi så stå på lur med videokameraet klar, så vi kan vinde 10.000$ i Americas Funniest Home Videos...

Jo, jo - Jeg har en plan Egon!