Noget om taknemmelighed...

Det har været en lidt forvirrende uge, så derfor får I ikke ugens opdatering i dag...

Men jeg har noget på hjerte...

Efter at jeg blev indlagt til observation på Kolding sygehus sidste uge, og sendt hjem med diagnosen mild præecclampsi og ordre om at smide mig på sofaen og lade mig blive opvartet...

Siden da har jeg mødt den største hjælp og opbakning fra mit netværk/omgangskreds.

Min ene søster er kommet og har hentet penge, og indkøbsliste og er kørt ud at handle for mig...

Min anden søster kom med en masse mad der bare lige skulle varmes, for at Marcus og Martin kunne gøre det, og jeg derfor ikke skal stå med madlavningen...

Venner og bekendte, og sågar min mors veninder, har været forbi med dejlig hjemmelavet mad, kage, dessert og dets lige (fordi de havde hørt en lille fugl synge om at Martin måske ikke lige er en ørn i køkkenet... Han har det bedst med bare at skulle varme tingene op)...

Og det gør mig taknemmelig at SÅ mange mennesker har tænkt på os, og hjulpet til på den måde...

Jeg er også meget rørt over jeres søde kommentarer som jeg har fået på IG og her via bloggen...

Det er rart at kunne mærke på egen krop, at der stadig er mennesker derude som tænker på andre og gerne hjælper på den ene eller den anden måde - Det være sig i tanke, handling og ord...

---------------------------------

Vi er ved at være klar...

Lillemandens taske er pakket, der er lavet aftale med babysittere af børnene, ting er hentet ned fra loftet, gjort rent og stillet på plads...

Tøjet er vasket, og min mand er næsten komme i bund med at gøre rent i huset...

Så nu har jeg lidt lettere ved at slappe af, og bare lade tiden gå...

Det er så dejligt at min mand har mulighed for at gå herhjemme sammen med Alba og jeg i den sidste tid - det er en stor hjælp og aflastning for mig...

Det eneste jeg stadig ikke helt har regnet ud - det er det der med transporten fra Fredericia til Kolding, men jeg tror på at det nok skal løse sig...!

Hav en dejlig søndag alle sammen ;0)