Jeg ville gerne være en af dem...

Der skrev store smukke indlæg, med masser af bevingede ord...
Der i en lind poetisk strøm, fører verden af en snirklet og smuk omvej, ind i deres helt eget univers...

Et univers med holdninger, små oplevelser, meninger, månedsopdateringer på deres babyers kunnen og gøren...

Indlæg med overskud, eller underskud, som det nu lige passer ind i hverdagens trummerum...

Men faktum er, at jeg lige hurtigt kradser et indlæg ned - og er I heldige, så har jeg tjekket for tastefejl inden jeg trykker udgiv...

Og billedredigering - det er vist en by i Rusland... 
Det er i hvert fald ikke noget man ser meget til på min blog.

Kreative sager, dem får jeg vist en del frem af - men jeg er vist ikke den der har opfundet den dybe tallerken med sådan noget...
Og jeg har vist heller ikke den der misundelsesværdigt lækre stil, som får læsere til at kaste sig over ens blog i vildskab, og pinne, lovprise og kopiere derfra i et konstant flow...

Jeg elsker mine børn, jeg elsker det at være mor - Men jeg får ikke rigtigt sat ord på det (eller billeder for den sags skyld), for hverdagen suser bare afsted...

Og jeg har ikke en fantastisk og utrolig historie at dele ud af, for jeg er jo bare lige som alle I andre... 
En lidt fortravlet mor, der nyder sit liv og stille og roligt er ved at tilpasse sig rollen som mor til tre vidunderlige børn...

Egentligt kunne jeg godt tænke mig at skrive indlæg om præteen'en, som bliver rigtig teenager til marts...
Som allerede nu kan hørme hele sit værelse til i drengehørm på 5 minutter, og som snyder hvor han kan for at slippe for at lave pligter og lektier...

Eller om prinsessepigen der elsker strut og pailetter - og mindst skal se Find Nemo og Biler en gang om dagen...
Som elsker at gå lange ture og lege på legepladsen, og som har det smukkeste smil som varmer en helt derind, hvor solen ikke altid når...

Om babybarnet, som lystigt sover, prutter og skider...
Som lige er begyndt at smile og grye...
Som vokser og vokser, og allerede er så meget større end da han blev født...

Eller hvad med dengang for ikke så længe siden, hvor brystet gjorde ondt, og jeg stod op klokken 1 om natten for at stå under den varme bruser og massere brystet i en time mens jeg havde kuldegysninger og tænderne klaprede på mig, fordi jeg rent faktisk havde fået en helt konkret brystbetændelse (og lå med feber og kuldegysninger resten af natten, mens det bare gjorde ondt)...

Det må blive en anden gang...

For livet kalder igen.

Børnene skal fodres og puttes, opvasken tages, støvet fjernes...

Vi ses igen næste gang jeg lige har et par minutter fri til at skrive noget krimskrams til jer...

14 kommentarer:

  1. Skønt med lidt hverdagstanker :) god weekend fra en anden helt almindelig mor med lignende tanker :) kh Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Og rigtigt god weekend til dig :0)

      Slet
  2. Vi er jo flest som har det som deg. Jeg leste nettopp gjennom mitt siste innlegg og fant flere skrivefeil.
    Men - det vi gjør er godt nok. Du lager jo mange fine ting og skriver litt om din familie. Det vil nok være en fin "dagbok" å ha om noen år for din egen del, ja kanskje dine barn også vil like å lese din blogg når de blir større :)
    Håper det går bedre med din brystbetennelse. Jeg hadde fire brystbetennelser etter hverandre med barn nr.1(og feber på 39.5 grader. og fire antibiotikakurer. Ikke noe hjalp.)
    Da sluttet jeg å amme, og begynte med flaske. Det var til det beste for meg og barnet. Har aldri angret på det…
    Fin weekend til deg, klem :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mit bryst er holdt helt op med at være øm... Heldigvis!!

      Det er første og eneste gang jeg har prøvet at have rigtig brystbetændelse...
      Modbydelig oplevelse, jeg håber aldrig det sker igen.

      Men jeg forstår godt man vælger at give flaske hvis man får det gentagne gange i streg - Så holder det helt sikkert op med at være sjovt og fornuftigt at amme..!

      Nu har jeg svært ved at vurdere skrivefejl på norsk - men jeg tror dig ;0)

      Slet
  3. jeg kan godt lide din blog, din næsten teen, den dejlige prinsesse og prutten.. :) skriv bare løs.
    alt det fancy halløj... det kan du jo bare gøre når det føles godt at gøre.

    knus

    SvarSlet
  4. Det lyder meget som mig :) måske derfor jeg læser med hos dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæ - jeg tror mange af os sidder med små ting vi egentligt godt ville, men bare ikke når (eller prioriterer) ;0)

      Slet
  5. Fantastisk indlæg :-)
    Jeg smilede hele vejen igennem og nikkede lidt til den flyvende tid... Ville så gerne det samme som dig - fatter ikke, hvordan du får tid med tre, når jeg næsten ikke kan finde tiden med en :-)

    Kram Anne/mannemor.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Det jeg når skal du nok se i lyset af at jeg først var sygemeldt hele februar måned (pga virus på balancenerven)... så havde jeg tre ugers ferie i april... blev sygemeldt et par uger i maj (pga graviditet) ferie/afspadsering 4 uger i juli og blev sygemeldt i midten af august (pga graviditet)... Så jeg har haft alt, alt for meget fritid - også selv om Alba har været herhjemme, men hun skal jo heller ikke underholdes konstant... Hun har kun godt af selv at finde lidt på og bruge sin fantasi...

      Så længe man prioriterer sin tid rigtigt, så kan man da godt ønske at nå andre ting - Men man skal ikke lade det gå sig på...
      Det prøver jeg på at undgå, men det lykkes nok ikke altid ;0)

      Slet
  6. Dejlige Karen. Tak for dagens bedste indlæg. Jeg smilede mens jeg læste og synes det er så skønt det du skriver.
    Jeg nyder hver gang du skriver -Og nu jeg tænker over det, så skyldes det at du føles så meget tilstede. Du kommenter retur, er ja lidt-som-mig-selv og indlæggene ærlige og ikke alt for afpudsede. I love it :-):-)

    Kærlig hilsen Jonna
    PS brystbetændelse er ren modbydelighed. Bum!

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig - bum ;0)

      Og tak for dine søde ord - det varmer

      Slet
  7. Man skal gøre dét, der gør én glad og dét, man er bedst til.
    Nogle af os har bare ikke fejlfrie hjem uden nuldermænd i hjørnerne og bunker på bordene, vinduer uden fedtfingre og kiksekrummer i sofaen... Sådan er det bare.
    Du prioriterer rent faktisk at få udført dine hækle- og syprojekter, i modsætning til mange derude i blogland, der ofte kommer med idéer, men sjældent noget originalt.
    Bliv du bare ved med at være dig :-)
    Kram

    SvarSlet