Det er sjovt som nogen dage bare flyver afsted med ingenting...

Og andre dage/perioder når man bare SINDSSYGT meget...

Sidste uge var der drøn på herhjemme - Jeg fik både strikket en vest til Arn, syet to par bukser til ham, og næsten arbejdet mig igennem diverse prøvesyninger af kjoler til Alba (fordi jeg som altid liiige tænkte at den her ide, den kunne da være fed at prøve - For en sjælden gangs skyld lykkedes det ikke i første hug)...

Samtidig tog jeg mig af børnene, fik gjort rent og ryddet op og det hele kørte bare på skinner.

Nu er vi så ramt af sygdom.

Det er "bare" en forkølelse...

...
...
...

Men det er af den slags der laver trykken i ens hoved, og gør kroppen tung og langsom at danse rundt med...
Den slags hvor man bare ikke rigtigt kan komme igang med dagen fordi alt er ru inden i èn, og gruset i øjnene er værre end normalt...

Og stakkels Arn, han hoster og harker og piver i vejrtrækningen...
Og "gylper" sig selv og hele verden til fordi han slet ikke kan styre den hosten...
Om natten er det ekstra slemt (nogle af dem har han sågar fået feber).
Og jeg forpupper mig inde i sofaen med ham i armene, siddende i opret stilling, mens jeg vugger og nusser ham...

Min lille basse, der allerede har været syg tre gange i hans (indtil nu) korte liv...

Det river og slider i mig at se ham sådan...
Jeg vågner mange gange i løbet af natten for at tjekke hans søvn, og sikre mig der ikke er mere at gøre for ham.

I det mindste er min lille Albamus ved at være igennem det - Men den første nat hvor de begge var syge, lå jeg i fast rutefart mellem soveværelse og Albas værelse...

Selv om det er hårdt, og jeg er træt - Så giver det alligevel noget til en som mor.

For ens børn har brug for én...

De har brug for at putte og hygge, blive trøstet og taget omsorg for...
Og for en kort stund har de ikke travlt med at selvstænddigøre og udvikle sig - Der er de blot børn der har brug for deres mor..!

2 kommentarer: