Det sagde Martin til mig den anden dag -
Og det er en sætning jeg har gået og tænkt meget over lige siden...
For han har jo ret, det burde jo ikke være sværere end det - vel?
Men der er så mange lag i et så enkelt spørgsmål...
Først og fremmest, så skal jeg erkende at jeg har brug for hjælp...
Og jeg ved godt jeg kun kan tale for mig selv (og derfor vil prøve at lade være med at bruge det anonyme "man") - Men det der med at stoppe op længe nok til at indse at det er ved at brænde på for mig, det er jeg ikke s....god til...
Og her kan vi sagtens bare tale om den ugentlige rengøring af huset - Jeg har så travlt og farer rundt med den her liste inde i mit hoved over gøremål og bliver mere og mere stresset hvis jeg ikke føler at jeg er med...
Og det her er noget der specielt kan ske hvis jeg udskyder rengøringen lidt for længe, så i stedet for at være organiseret (hvilket jeg i perioder kan være megagod til) og lige bruge en halv time dagligt på noget rengøring, så får jeg udskudt rengøringen af samtlige 200 m2 hus til sidste øjeblik (=søndag eftermiddag/aften)...
Og i al den her målrettehed (vælger jeg at kalde det), hvor jeg arbejder ud fra min interne liste og giver hvert enkelt punkt et lille mentalt flueben, bemærker jeg ikke hvor opkørt og overgearet jeg til sidst kan ende med at blive fordi jeg faktisk har påtaget mig en lidt større opgave i det øjeblik end jeg reelt magter...
Og det går ud over både mig selv og alle andre i husstanden...
Men jeg er bare så fokuseret på det jeg skal nå, at jeg ikke får stoppet op og tænkt "Hey, måske jeg skulle bede nogen om hjælp???"...
For et eller andet sted, så tænker jeg at de da burde kunne se at nu ville være et godt tidspunkt at springe op fra diverse sofaer/stole/senge og komme og tilbyde hjælp...
Jeg mener, jeg har jo lavet den her fantastiske liste som hænger på køkkenskabet, hvor alle kan se hvad der skal gøres (dagligt, ugentligt, 14 dags, månedligt, kvartalsvis, halvårligt og årligt) både inde som ude...
Hvorfor rejser de sig ikke bare fra deres flade r.v og spørger hvad jeg har nået på listen, fordi så kunne de måske tage næste punkt???
Og jeg forklarede det her for dem da jeg hængte listen op - Se på liste, tjek hvad der er lavet, gå igang af jer selv...
Men nej, sådan kan det ikke fungerer her i huset - Jeg er nødt til at bede om hjælp, og det er jeg bare ikke særlig god til...
Bare spørg ALLE...
Jeg kommer gerne og hjælper andre, men hellere lade det hele brænde sammen om ørerne på mig selv, end at bede om hjælp...
That's me...
Og det er temmelig idiotisk, det kan jeg jo godt se...
Men lave om på det?
Det magter jeg tilsyneladende ikke...
Nogle gange så kan jeg heller ikke se skoven for bare træer...
Når hovedet er ved at kortslutte, følelserne render af med mig, og begivenheder hober sig op inde i hovedet på mig og bliver analyseret, fortolket, omfortolket og fejlfortolket i en køre...
om og om igen...
Og der bare bliver lagt endnu flere ting ovenpå, fordi der så blev sagt dit eller gjort dat...
Så magter jeg slet, slet ikke at bede om hjælp...
For det lilel spørgsmål åbner op for alskens ting jeg skal tage stilling til...
a - at jeg har behov for hjælp
b - hvad jeg har brug for hjælp med
c - hvori hjælpen skal bestå
d - hvem jeg skal bede om hjælp
og e - om jeg overhovedet føler at jeg kan tillade mig at bede om det (eller orker at tage konflikten når man har stærkt optaget hankønsvæsen der overhovedet ikke har lyst til at lave noget ud over det vedkommende lige er igang med)...
Så ja - Det er "bare" at bede om hjælp, et lille ord på fem bogstaver, som det kan være virkelig virkelig svært at formulere og udsige over for andre...
Jeg tror vi er mange som godt kender til det du beskriver....
SvarSletPå et tidspunkt lavede min mand og jeg en aftale om at skiftes til rengøringen (ja - det var mig som foreslog det ;). Aftalen betød at hver anden weekend havde han rengøringstjansen og hver anden weekend havde jeg rengøringstjansen. Hvornår og hvordan man gjorde det, var helt op til en selv. Det var en fest at have rengøring-fri weekend - og jeg måtte indimellem bide mig selv i læben for ikke at kommentere hvornår han gjorde rent... eller hvordan han gjorde det.. ;-D
Det betød at jeg fik sluppet følelsen af at det altid var mit ansvar - og vi lever jo altså to voksne mennesker i huset. Vi fulgte aftalen i en periode og på et tidspunkt var det ikke længere så nødvendigt at følge den slavisk - for rengøring var blevet meget mere et fælles anliggende.
Måske du kan bruge mine erfaringer - eller måske du bare skal gøre dig dine egne erfaringer :-)
De bedste tanker,
Mette
Som Mette tænker jeg også det er et spørgsmål om at I laver en aftale om hvem der laver hvad og hvornår - og så skal vi kvinder være bedre til at slippe kontrollen... som også Mette skriver - vi må ikke rette på mændene når de ikke lige gør som vi selv ville have gjort det :)
SvarSletOg i stedet for mentale lister (der dræner en masse energi) så lav fysiske lister - og de skal ikke hænge der fast, dem overser de fleste efter kort tid, men lav lister en gang om ugen, for en uge af gangen. På den måde bliver det nemmere at overskue HVOR meget du egentlig tænker at nå, og det bliver rent faktisk nemmere at bede om hjælp når det bliver mere tydeligt for en selv på forhånd. Jeg taler af grum erfaring. Jeg har selv været helt ude over kanten, men med lister fik jeg overblik og kunne pludselig se at de var dødsdømt på forhånd at jeg alene ville kunne nå ALT og manden er nu meget mere på banen - faktisk er det nu ofte ham der tager initiativ til listerne og på den måde selv er med til at se hvad jeg har af planer og selv byder ind med at tage de og de opgaver. Og at bede om hjælp er faktisk slet ikke svært når først det er gjort første gang - det gør ikke ondt ;)
Kære K
SvarSletDet er så spot on.... Ja ja, man kan bare bede om hjælp, men nøej hvor jeg også kender det. Folk kan jo spørger - for det burde være tydeligt at man har behov;-)
Jeg øver mig på at bede om hjælp og at acceptere at manden skal bedes om noget og så,gør han det...som oftest også...
Jeg er enig med Karina, det med en permanent liste er godt, men der skal ogs være nye lister. Det der altid hænger fremme, det kan man godt overse;-)
Kh Jonna
Hov og når man har øvet sig nogle gange, så kan det faktisk føles ret så cool at spørge om hjælp. Believe me:-)
SletMen hvorfor er jeg nødt til at bede om hjælp når det er helt åbenlyst at jeg har brug for det...
SletDet er der jeg går lidt i baglås - Jeg går jo bare hen og hjælper når jeg kan se at der er brug for det
Tak for alle jeres søde kommentarer...
SvarSletDer er meget been there, done that over det - Jeg tror bare at jeg lider af at bonsammen med personer der virkelig tror jeg er superman ;-)