Det er den 5. januar...

Og jeg kæmper virkelig med ikke at gå rundt i en trist døs...

Vejret er smukt, men jeg ville ønske der var sne til at lokke mig og børnene udenfor at lege...
Verden er smuk med sne - Og sjov..!

De sidste par dage har jeg ikke kunnet tage mig sammen til meget mere end det mest nødvendige - Jeg havde ellers et par gode dage hvor jeg fik noget fra hånden og hvor jeg kom igang med at rense og reparere Albas dukkevogn...

Men nu sidder jeg bare det meste af dagen uden rigtig at vide hvad det er jeg har fået tiden til at gå med.

Jeg har puttet en masse med de små, og snakket med dem - Givet dem alle de kys og kram de kan udholde...
Lavet mad, taget tøj på, ryddet op (sådan næsten)...
Stirret på det meget rodede gulv på de små's værelse, mens jeg endnu engang har undret mig over hvordan de kan rode så meget til på så kort tid...

Og overvejet hvordan de får lært at hjælpe til med at rydde op, i stedet for bare at gå...
Ikke at de ikke hjælper, de har bare en meget kortvarig interesse i det...

----

I dag kom jeg i tanke om at man da vist nok kan tage en uddannelse på dagpenge, såfremt den ikke er SU-berettiget og ikke er normeret til mere end 20 timer om ugen.

Det tror jeg at jeg skal have set lidt nærmere på...

Jeg tænker at der må være mere end ejendomsmægler og meritlærer man kan blive på de vilkår?

----

Tiden går så hurtigt, men jeg bemærker det ikke rigtigt...

Det er allerede januar...

Jeg har ikke arbejdet siden den 10. oktober...

Der er gået næsten 3 måneder.
Jeg har holdt halloween, jul, og alle de forberedelser der følger med - Men lige nu føles det som meget langt væk og ret tåget...

Jeg har gået 3 måneder uden at arbejde...

3 måneder..!

3 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. det er rigtig svær, det kan jeg godt følevefter, men du skal passe på, du rutsjer ikke i en dybt depression ind! det var en periode i mit liv, hvor jeg var arbejdsløs over 1 år pga. sundhedsmæssige problemer; jeg har derefter fået en ny uddannelse som ergoterapeut. hold hovedet op, der kommer sikker bedre dage igen. men man skal selv gøre noget for det, det kommer ikke fra alene. ønsker dig kun det bedste, varme tanker herfra :0) knus ulrike

    SvarSlet
    Svar
    1. Ting kommer sjældent af sig selv ;0)

      Slet