Uhmm...

I dag har vi plukket næsten 3 kilo jordbær ude fra haven. Jeg har besluttet at lidt af dem skal spises frisk med fløde på til dessert - og de resterende bliver konverteret om til jordbærmarmelade i morgen...
Det glæder specielt min mand sig meget til - det er hans absolut allermest ynglingssyltetøj ;0)

I dag har jeg lavet pistacieis sammen med Marcus - absolut lækkert! smider lige opskriften her:

Ingredienser:
2½ dl piskefløde
4 pasteuriserede æggeblommer
1 vanillestang
3/4 dl sukker
2 pasteuriserede æggehvider

1/4 pose pistaciemasse
25 g sukker
25 g pistacienødder (usaltede)
1/4 dl vand

tag 25 g sukker, 25 g. hakkede pistacienødder og 1/4 del vand og kog det ved mellem varme i godt 10 min.
Lad afkøle mens du gør resten af isen klar.

Pisk æggehvider stive.
Pisk fløde stiv.
Pisk æggeblommer, 3/4 dl sukker og kornene fra en vanillestang luftigt i en skål.
Tilsæt pistaciemasse og afkølede pistacienødder og pisk lidt mere.
Tilsæt æggehvider og flødeskum og vend forsigtigt massen sammen.
Hæld det i en kold form og frys ned. (Husk at røre regelmæssigt i isen under nedfrysning)

Bon appetit!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar