Genbrugsfund...

Tjahh...

Selv om jeg indtil nu ikke rigtigt har deltaget i "Vi genbruger"-dagene, så vil jeg da lige smide et indlæg afsted med mine bedste genbrugsfund...
Først vil jeg gerne vise jer en kjole fra designeren Nina Ricci... Den sidder fantastisk - og det var det jeg faldt for. Jeg har haft den i mange år, og først for ½ år siden tjekkede jeg mærket i nakken.
Hvad kan jeg sige... 25,- for en kjole i den tungere prisklasse er ikke en dårlig pris..!
Den her er så bedårende smuk, I drømmer ikke om det. Jeg har fået mangen en kommentar med på vejen når jeg har haft den på.
Det er vist bare en hjemmesyet nederdel, Men fund er jo ikke altid bare fordi man har gjort et billigt kup - vel?
Jeg har længe brokket mig over mit gamle grimme klaver - Så en dag jeg var i den kommunale genbrugsforretning med min mor, stod dette lækre, lave Hornung & Møller i nøddetræ og kaldte på mig.
Til 400,- må jeg sige, at det er et køb jeg er rigtigt godt tilfreds med.
Pludselig spiller jeg klaver igen, fordi jeg har lyst - og ikke bare fordi jeg er desperat..!
Tjahh - efter relanceringen, er der nok ikke så mange af jer der er i tvivl om hvad dette er for en lampe...
Jeg så den i den kommunale genbrugsforretning, og fik den der mavefornemmelse der sagde mig, at det ville være en god ide at købe den...
75,- har jeg sluppet for skønheden, og den har stadig sin originale stofledning..!
Det her er strengt taget mine forældres loppefund... 
En dag de var i den kommunale genbrugsforretning for snart 9 år siden, var der ½ pris på alle børnemøbler.
Dette sæt Wegner børnemøbler stod til 70,- for hele sættet (nogle har helt sikkert ikke vidst hvad de havde på hånde), og mine forældre endte med at slippe 35,- for hele sættet pga det var til ½ pris...
Min far har brugt mange timer på at slibe det ned, og give det olie...
Og jeg har brugt mange år på at plage mig til at få det hjem til mig - Men endelig, da jeg blev gravid med Alba fik jeg lov til at få det...
Og jeg værdsætter det så meget, det er et virkeligt smukt børnemøblement (og dødsmart, at når det ikke er i brug mere, så kan det pakkes helt fladt så det intet fylder!)

6 kommentarer:

  1. Nøj hvor jeg sidder og sukker over dine fund lige nu:-) Det møbelsæt måtte altså også gerne bo her - virkelig smukt! Generelt har du da vist bare være rigtig heldig:-)
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg da selv... og det faktum at mange af dem er af ældre dato (altså, rent fundsmæssigt) betyder jo bare at de holder ;0)

      Jeg er også vild med børnemøblementet ;0)

      Slet
  2. Uden tvivl nogen fantastisk loppe-fund. Når man tænker over det har man faktisk mange...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har i hvert fald mange flere - Men jeg tog lige dem jeg kunne komme i tanke om som de bedste ;0)

      Slet
  3. Børnesættet er for lækkert, og passer bedst i dit hjem :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet