Man starter helt euforisk ud... Livet er fantastisk, babyen er skøn og man er MEGA-øm...
Lad os bare sige, at jeg ikke er typen der springer rundt uden mén, og maven er heller ikke væk på et par dage...
Så kommer dagen hvor man BARE har ømme bryster, folk skal ikke røre for meget ved en, og det gør ondt at lægge baby til...
Og så når vi til den del der er uforståelig for mig...
Babybluesen...
Den periode hvor alt er trist, og man græder uden nogen reel grund - Livet er bare trist for en....
Den har ramt mig hårdt den her gang....
Jeg skal helst ikke sidde for meget alene med mine egne tanker, for så græder jeg...
Vejret får mig til at græde...
Alba der mysser lillebror får mig til at græde....
Bare at sidde i sofaen får mig til at græde...
Jeg kan slet ikke forholde mig til jul om lidt - Og i virkeligheden, så vil jeg bare gerne have en pille der får det til at stoppe, så jeg kan komme tilbage til at nyde livet og mine skønne børn...
På IG i går var det en venlig sjæl der sagde at det tog omkring en uges tid, og så var det ovre...
Det glæder jeg mig til..!
For jeg synes godt nok det har ramt mig hårdt denne gang...
Det er heldigvis blot hormoner og det går væk igen. ( jeg rammer det sikkert selv juleaften, hvis den her baby kommer ud nogensinde )
SvarSletDen skal nok komme ud - på den ene måde eller den anden :0)
SletDet ville nu vore trist at have det sådan juleaften
Du skal nok blive dig selv igen, det tager bare lidt tid. Når man har født er det naturligt at kroppen reagerer på det. Vær lidt god ved dig selv med det mad, slik, bog, film eller lign. som du forbinder med livskvalitet.eller Måske skulle du bare tage dig en ordentlig tudetur til f.eks. Titanic så er det måske overstået ;0) hilsen mor til 3 næsten voksne børn
SvarSletJeg tog en uges ordentlig tudetur - Men nu er jeg ovenpå igen (heldigvis)...
SletTak for råddet *knus*
DET ER SNART OVRE - hold uuuud!!! Ååååh, gud, hvor jeg dog husker det - jeg var jo forberedt på den dér berygtede tredje dag, men jøsses, sikke et enormt, mørkt og uhyggeligt hul at ryge ned i. Storhulkede pludseligt og fik nærmest angstanfald over at være så sårbar! Men det er snart ovre, sender dig en masse tanker!!
SvarSletKram
Ja... Det kan ramme rigtig kraftigt... Og for mig tog det jo så en uge at komme ud på den anden side *suk*
SletIt's not all big boobies and cute babies ;0)
Op med humøret, det er snart ovre. Da det var min tur til at have set sådan, tænkte jeg tit, at det var rart at vide at der var en årsag til at jeg tudede hele tiden, og så måtte følelserne bare få frit spil indtil det var overstået,
SvarSletMen når det så varer ved kan man godt komme i tvivl om det stopper igen...
SletMen det er heldigvis ovre nu...
Åh, hvor jeg dog husker det. Det er frygteligt, men det er snart slut. Det lover jeg dig. Med manden kysse dig lidt ekstra, spis chokolade og plej dig selv. Det skal nok gå :-)
SvarSletNu har jeg så absolut ingen appetit for tiden, så det der med at spise er noget jeg gør fordi jeg skal ;0)
SletTak for dine søde ord *knus*
Hold uuuuud søde - det går over, osse selvom det føles helt uoverskueligt - da jeg fødte første gang havde ingen forberedt mig på det skift i følelserne og jeg troede det var mig alene den var gal med - heldigvis blev jeg klogere til anden gang selvom det alligevel var hårdt - men forkæl dig selv så er du lige pludselig klar til julehygge BIG TIME igen ; )
SvarSletKram
Ja... synes ikke lige det er det de skriver mest om i alle bøgerne...
SletVidste godt det ville komme, jeg er bare overrasket over HVOR voldsomt det ramte denne gang
Gratulerer så masse med din nye baby :)
SvarSletJa, jet husker så godt det der med de første ukene. Det ble mange tårer hos meg også. Med første babyen gråt jeg i tre måneder, men han hadde kolikk.
Det lysner nok snart sakte, men sikkert.
Masse lykke til - klem fra meg :)
Tak, hvor er du sød *knus*
SletDet er ovre nu, så nu er det mest bare træthed jeg døjer med ;0)
krammer. du er sej!
SvarSlet