I dag er det nemlig tre år siden min far døde...
Og jeg savner ham stadig - Jeg har lært utroligt meget om hvordan han har påvirket mit liv, mine omgivelser og den person jeg er, i den tid han har været borte...
Jeg kan stadig begynde at græde når jeg kommer i tanke om at han ikke er der mere...
Man lever sit liv alligevel - Man kommer videre...
Men den plads vedkommende havde i ens hjerte, er stadig optaget af dem - De forsvinder ikke sådan lige!
Så er det jo heldigt at man kun får mere plads jo mere man elsker...
Kærligheden er ikke noget man behøver spare på, den vil altid være der i rigt mål for dem der ønsker den.
(hapsede lige dit billed søs - håber ikke det gør noget) |
Tanker til dig. Mistede selv min far for snart to år siden.
SvarSletTak Helena *knus*
SletJa, tanker til dig. Sikke smukt du skriver om det.
SvarSletKh Jonna
Smukt lige frem ;0)
SletTak *knus*