Det er svært at være...

32 år, Der' så meg't som man ikke forstår...

For eksempel hvorfor min smukke pige skal være hjemmefra i 47½ time om ugen fra den 1. Juni...

Alba har fået børnehaveplads...
I den børnehave der ligger lige rundt om hjørnet....
Det er en udmærket børnehave, og jeg er sikker på at Alba vil elske at komme afsted og lege med nogen af de andre børn...
Hun elsker nemlig at være social.

Men ihh, hvor jeg hader at hun skal være afsted i så mange timer!

Tænk hvis hun kunne komme over at lege og hygge hele formiddagen, og så komme hjem og putte og hygge ved mig og resten af hendes familie hele eftermiddagen...

Det ville være perfekt, og det var sådan det var for Marcus da han gik i børnhave...

Men de arbejdstider jeg har nu siger nej, ikke med mindre jeg har en anden person i huset som er ansvarlig for Alba indtil alle mine dagplejebørn er hentet...

Og det kan ikke være Marcus...
Han er jo også blevet hapset og skal være i skole til klokken 15:30ish...

Martin er på nuværende tidspunkt ikke hjemme før 15:50...
Og hvis han får arbejde i Norge - Ja, så er han jo først hjemme efter nogle uger..!

Mit hjerte prøver at finde en løsning, for jeg kan ikke holde tanken ud..
Tanken om at skulle undvære mine børn mens de er vågne, og så kun have dem når de er trætte eller sover.

Nogle gange har jeg lyst til at skrige "Så giv mig dog mine børn tilbage"!

Men jeg ved jo godt at noget af det er vores egen skyld...
Havde jeg tænkt på børn og ikke hus da vi byggede, så var det blevet meget mindre så jeg ville have haft mulighed for i det mindste at gå på nedsat tid (selv om det jo også nærmest er umulig at finde deltidsstillinger)...

Enhver er sin egen lykkes smed - og lige nu prøver jeg at finde ud af hvordan jeg skal få min lykke smedet så den passer mig lidt bedre!

14 kommentarer:

  1. Jeg forstår dig SÅ godt! Jeg banker også tit mig selv i hovedet med, at vi valgte at købe hus, for uden det havde vi haft helt andre muligheder! Det er simpelthen så trist at vide, at de skal være væk fra én så mange timer dagligt:( Jeg HADER det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Også mig... I det mindste kan jeg da have dem selv indtil børnehavealderen... men suk også - Jeg kommer til at savne Alba vanvittig meget :0(

      Slet
  2. Åh ja, det er et svært dilemma! Af samme grund bor vi småt - 4 personer på 86 m2, og den stilling, jeg netop har sagt ja til, har jeg fået ned på 32 timer. For jeg kan heller ikke holde ud aldrig at have tidlige eftermiddage med mine børn.. Så hellere bo lidt småt.
    Jeg er sikker på, at I også nok skal finde en holdbar løsning :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Et eller andet finder vi nok ud af - lige nu leger jeg med tanken om at få bedstemødrene til at afhente de fleste dage på ugen, så Alba kan nøjes med korte dage i børnehaven

      Slet
  3. Mit håb og ønske er også nedsat tid, men det bliver først til vinter med hjælp fra resten af mine barselsdagpenge.. Måske kan vi så se om vi har råd til det derefter :) håber, krydser fingre og alt det der :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg krydser også fingre for dig ;0)

      Slet
  4. Ja, det der med å prioritere er ikke alltid så lett. Vi bor 5 personer i en liten leilighet , og jeg arbeider deltid nå som datteren min er så liten.
    Hadde vi jobbet fullt begge to, kunne vi brukt mye mer penger, men jeg tenker at barna vokser så fort og jeg vil angre når de er store dersom jeg bare jobbet og brukte penger.

    Håper dere finner en god løsning.
    Hva skal din mann jobbe med i Norge?
    :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Han skal arbejde som tømrer... Det er vist et hospital i nærheden af Lillehammer der skal bygges

      Slet
  5. Håber du finder en god løsning. Jeg elsker mit job af flere årsager, men en af dem er at det er så fleksibelt. Ja, jeg har lange dage, men jeg har også korte og med en mand der er håndværker og familien tæt på, går det for det meste op i en højere enhed. Vi har dog snakket om at manden måske skal gå ned i tid når jeg engang er færdig med at være på barsel, men det ligger alligevel lidt langt ude i fremtiden. Og selvom vi kan få det til at gå op, så synes jeg ikke det er mange timer man har mulighed for at nyde sit barn i hverdagen. Håber du finder en løsning eller en måde at håndterer følelsen.
    KH Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er lige det - det er ganske få timer man er sammen med sit barn... Og som oftest på de tidspunkter hvor de er mest trætte

      Slet
  6. Åhh jeg føler med dig og håber der ligger en løsning forude. Jeg var så heldig at kunne gå hjemme de første 5 år med mine dreng. Fandt ud af, at jeg faktisk intet tjente ved at arbejde, når alt blev gjort op. Meldte mig ud af alt og blev hjemmegående. Min daværende mand fik alle mine fradrag, børnene gik i lege stue nogle timer om ugen og jeg åbnede mit hjem for nogle børn, som manglede pasning, når forældres arbejdstider stødte sammen. ( feks weekend )
    Vi levede småt, men godt

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder hyggeligt... Men selv små huse i Fredericia er ret dyre desværre :0(

      Slet
  7. Åh ja, det er hårdt. Vi drømmer også om hus-Det at have plads giver også muligheder, men oh der skal være tid, råd og mulighed for det hele.... Ikke nemt. Håber I finder en god måde at løse det på.
    Kram

    SvarSlet
  8. uh.. kender det alt for godt... Jeg hader virkelig mine lange dage hvor jeg arbejder fra 7:30 til 15:30... klokken bliver alt for meget i forhold til hvad JEG ønsker den skal være når pigerne skal hentes... Men forsøger at trøste mig selv med de er glade for at være der og de ikk har de lange dage hver dag. Går pt på 32 timer men ville gerne lidt længere ned, men tror desværre ikk økonomien kan holde til det.

    SvarSlet