Tiden flyver...

Floskel eller ej - Det gør den virkelig...

Det er allerede 4. maj - Rent mentalt er jeg ikke engang nået til April måned endnu...

Jeg er på barsel, og alligevel så halser jeg bagefter mig selv, som en anden hund med tungen ud af halsen..!

Og i dag er jeg helt stået af.

Jeg har pivondt i bækkenet efter (muligvis) at have haft Arn i bæreselen i går i lidt længere tid end min krop kunne lide...

(Muligvis) skulle jeg bare have spurgt min søster om hun kunne tage ham noget af tiden.

Men jeg er sådan en "hvorfor besværer andre, når jeg godt bare lige kan klare det selv"- typen...

Min mand skælder mig jævnligt ud for det!

Han skælder mig også ud fordi jeg aldrig beder ham (eller andre for den sags skyld) om hjælp...

Nogle gange spørger jeg ikke fordi jeg jo sagtens kan klare det selv - Lidt bøvlet måske, men jeg kan godt..!

...

Andre gange så er det ren stædighed fra min side, sådan lidt a'la "hvis han ikke selv kan regne ud det kunne være smart hvis han liiige tog og gjorde Alba klar til at komme i seng i stedet for at spille computer - Så har jeg da heller ikke tænkt mig at nævne det for ham"... 

Og sk*d så hul i at pigebarnet kommer en time for sent i seng fordi det hele brænder sammen om ørerne på mig...

For når det gør det - Altså brænder sammen om ørerne på mig - Så går jeg bare lidt stædigt frem og klarer en ting af gangen, og så kan pigebarnets sengetid godt komme til at blive rykket lidt, men jeg skal nok få klaret det hele...

Og efter sådan en omgang, så smider jeg mig gerne træt i sofaen bagefter, og når ikke en disse resten af aftenen...

Sådan er det jo bare..!

For lidt har han jo ret, jeg kan jo bare bede ham om hjælp...

Men lidt har jeg altså også ret - Det er ingen overraskelse at de ting skal gøres hver dag, og hvis han nu tog og så sig omkring engang imellem - Så ville han jo nok opdage at det kunne være hensigtsmæssigt hvis han lige valgte at træde i karakter i det øjeblik...

Men jeg nægter at være den sure mor-agtige mokke der altid skal fortælle ham hvordan og hvornår tingene skal gøres...

Jeg har rigeligt i at tackle teenageren og hans ekstreme hukommelsesproblemer når det kommer itl simple dagligdags ting han har fået at vide i de sidste 6 år (mindst)...

...

Nå, men det var egentligt ikke det indlægget skulle handle om...

Det skulle minde jer om hvilken dato det er...

4. Maj.

Danmarks befrielsesdag

Dagen hvor vi kan fejre at vi i det mindste ikke er underlagt en udefrakommende magt (selv om man kan diskuterer om vi er underlagt andre sære/interessante/provokerende/HiveTingeneNedOverHovedetPåBefolkningen-magter)...

En dato jeg har utallige minder om, hvoraf jeg (ret poetisk egentligt) har skrevet lidt om her...

Lige om lidt, når ungerne er lagt til ro - og dagens sidste opgaver er lagt bag mig...

Så vil jeg tænde lidt lys til vinduerne, og sidde i skumringen mens jeg nynner "en lærke letted" for mig selv...

Og garanteret jeg kommer til at fælde en lille tåre, fordi det er en aften hvor jeg også naturligt kommer til at mindes min far...

Og bliver mindet om hvor meget jeg savner ham!