De få jeg har talt med om...

At der muligvis kommer fyringsrunder på mit arbejde, stiller alle det samme spørgsmål...

"Hvad vil du så?"

Og det er faktisk et rigtigt godt spørgsmål..!

Jeg kunne godt lide at undervise og være lærer - Og jeg har da også indtryk af at jeg var ganske udemærket til det, men jeg tror ikke det er det jeg vil...

Jeg er vild med at være dagplejer...

Jeg elsker arbejdet med børnene, gåturene, at se livet gennem deres øjne og alle de små oplevelser der bliver kæmpestore i det øjeblik...

Glæden ved at se på vinbjergsnegle, at have tid til at stå i en halv time og se på lastbiler der kommer kørende i det fjerne, glæden ved at hoppe i vandpytter - og alle de små ting man pludselig bliver opmærksom på fordi de små pus ser livet fra en helt anden vinkel...

Men hvis jeg ikke kan være dagplejer mere, hvad skal jeg så?

Jeg ved at jeg godt vil have den samme fleksibilitet i min arbejdsdag som jeg har nu...

Og jeg vil gerne i stor udstrækning kunne arbejde hjemmefra...

Det må gerne være noget kreativt, men det behøver ikke nødvendigvis være noget hvor jeg skal have kontakt med kolleger og den slags...

Der skal være plads til mine børn, men samtidig kunne udfordre mig lidt - Og det må gerne være fagligt interessant...

Og så må lønnen godt være noget bedre end den jeg har nu...

....

Det er en stor bunke selvmodsigelser - God løn og have masser af tid til mine børn (allerhelst vil jeg gerne kunne have Arn hjemme, selv om jeg arbejder)...

Der er mange der er kommet rigtigt langt i livet ved at gribe chancerne og bruge de muligheder og det netværk de har skabt sig, ved at tage chancer - Det er ikke noget jeg endnu har været god til, jeg har nok et langt stykke hen af vejen bare ladet livet føre mig lidt rundt...

Nogle gange kan jeg godt finde på at sige at jeg endnu ikke ved hvad jeg vil være når jeg bliver voksen - Og det er nok ikke helt løgn...

Selv om jeg elsker det arbejde jeg har lige nu - Så ved jeg ikke om det er det jeg stadig vil om 10 år...

At jeg har det sådan tror jeg dog mindst har lige så meget at gøre med den utryghed jeg nævnte i et tidligere indlæg...

Jeg føler mig stadig, efter 4 år, usikker på om jeg lige pludselig får en fyreseddel stukket i hånden - Og det tager altså bare lidt af glæden, og gør at jeg ikke rigtigt kan hvile i mit arbejde og sige "Det her, det kan jeg - og det her, det gør jeg godt!"