Jeg siger jer...
Man kan på det nærmeste sætte uret efter os om morgenen.
Klokken 6 ringer mit vækkeur, 6:05 ringer mit vækkeur igen, 6:10 ringer min mands (Men som oftest er vi stået op længe inden, så det er ikke så tit jeg hører det)...
Så begynder jeg at tage tøj på, mens Martin vækker Marcus og skifter Albas morgenble (og giver hende tøj på)...
Derefter sætter Martin hende ved spisebordet hvor Marcus har lavet morgenmaden klar til hende, og han tænder en tegnefilm til dem hvorefter han siger farvel til os alle sammen og kører på arbejde...
Når jeg er færdig med at komme i tøjet, gør jeg Arn klar, og lægger ham ind i stuen til sine søskende hvor han tumler rundt og hygger sig - Og alt imens får jeg lige ryddet op, trukket gardiner fra, redt senge og tørret borde af...
Og klokken 7 er vi alle oppe, affodret, i tøjet og hjemmet er klar til en ny dag...
Så går jeg som oftest ind og ser tegnefilmen færdig med børnene, og klokken 7:28 begynder jeg at give Alba overtøj på, sætter hende i cykelstolen på Marcus cykel og vinker farvel til dem...
Marcus afleverer Alba i børnehaven på vej til skole og jeg har været igang med arbejdsdagen et stykke tid (hvis der er kommet børn)...
Klokken 8 bliver Arn lagt til formiddagslur (Og nu sidder jeg så her og skriver lidt til jer)...
------
Det er næsten som en dans, og jeg forundres over at det virker HVER morgen...
Der er ingen der er stressede og forjagede, alle har været under mit falkeblik inden de er sendt ud af døren (ellers ville der vist aldrig være nogen der fik redt hår her i huset), alle får spist morgenmad, og har tøj på inden dagplejebørnene kommer...
Og et eller andet sted, så er jeg ret imponeret over, at det kun tager en time at få gjort 5 mennesker og et hus klar til dagen...
Det er vildt det kan lade sig gøre!
Men det kan det kun fordi BÅDE Martin og Marcus er inde over...
Og fordi vi alle ved hvilke opgaver vi skal klare den morgen - og at vi er villige til at gøre det...
Den dag en af os glemmer et eller andet kommer der krise i det lille hjem!
Dejligt at det bare kører - sådan er vores morgen også og det er så fedt. Hihi - griner lidt af at I er stået op LÆNGE inden Martins ur ringer.....selvom det kun ringer 5 minutter efter dit:-)
SvarSletK.h.
Christina
Som oftest 10 minutter inden - det er lææææænge :-P
SletDet lyder skønt med sådan en morgen. Her er jeg alene med ungerne hver morgen og skal også selv ud af døren - det tager knap 2 timer alt i alt, hvilket også er grunden til at de spiser morgenmad i SFO og børnehave hvis jeg skal tidligt på arbejde. Ellers skulle ungerne op kl. 5 og det synes jeg grænser sig til børnemishandling når de snildt kan sove til kl. 8. :)
SvarSletAv - klokken 5 er også monstertidligt...
SletMarcus fik også morgenmad i børnehaven - Jeg plejede at hjælpe ham med lige at fylde sin tallerken med havregryn inden jeg gik, det var noget så hyggeligt!
Lyder som en dejlig morgen😊
SvarSletHvad tid kommer dine dagplejebørn ?
Det er meget forskelligt - Jeg har jo gæstebørn for tiden, men indtil nu har det ikke været tidligere end 6:45 (heldigvis)...
SletImponerende! :-D
SvarSletYep - Jeg er også selv ret imponeret (og det er alt sammen sådan, så jeg kan få lov til at sove bare lidt længere hver morgen :-P )
SletDet lyder som en hyggelig morgen :)
SvarSletDet er det skam også
Slet