Der er noget jeg har spekuleret over længe...
Det handler lidt om måder at takle konflikter og konfrontationer, som jeg synes har ændret sig meget hen over årene...
Jeg har snakket lidt med Martin om det nogle gange - Og han har nogle ret gode pointer, jeg har bare svært ved at acceptere at det muligvis bare er sådan det er...
Jeg oplever i større og større grad at folk bliver rådet til bare at gå direkte til lederen/chefen/direktøren hvis de har bekymringer, eller ønske at klage over noget - I stedet for lige at vende sine bekymringer med den/de involverede medarbejdere...
Og det undrer mig egentligt lidt, for i og med at lederen jo ikke er til stede på samme måde - Så har de jo kun andenhåndsoplysninger at arbejde med...
Jeg kan godt forstå, hvis man allerede har snakket med de involverede parter, og ikke føler sig hørt eller føler der sker noget, at man så vælger at gå højere op i hierarkiet...
Men jeg forstår ikke den her trang til bare at bypasse, og gå direkte til toppen...
Det er jo reelle mennesker, der forhåbentligt gør deres bedste for at varetage deres arbejdsopgaver, og det kan skabe virkeligt store problemer for dem når man vælger at udelade dem af regnestykket på den måde...
Min teori handler om at det er en måde at være konfliktsky på...
Fordi det ganske enkelt er for svært at se den pågældende medarbejder i øjnene mens man står og siger at man synes de måske ikke lige er oppe til standard på deres arbejdsområde...
Men som Martin siger, så er der jo også noget om at der er mange der har en tendens til at gøre sig kloge på arbejdsfelter de reelt ikke ved noget om...
Og det hjælper ikke at man så kan sætte sig foran en computer og skrive en klagesang der lægges på internettet - Og derefter er der så masser der fortæller en at man har helt ret i sin utilfredshed/bekymringer, og at de da for resten synes man skal klage til lederen...
Jeg har selv været udsat for det, jeg har set kolleger, familiemedlemmer, venner og vildtfremmede (fra internettet) være igennem den tur...
Og det hele kunne have været løst uden at involvere diverse overordnede...
Er jeg virkelig gammeldags hvis jeg mener at man lige vender den med de involverede parter før man vælger at inddrage en masse andre i sine konflikter???
Normalt går jeg til personen, men for pokker hvor har jeg prøvet en gang jeg fik nok! Arbejdede med rengøring og var rundt på ALLE afdelinger - så jo jeg vidste hvad der var svært at nå og hvem der havde rigeligt med tid. Så da en af arbejdsgruppe med rigeligt med tid begyndte at klage over at de ikke kunne nå deres opgaver, at deres opgaver var så slemme - og jeg tog dem i at ryge uden for pauserne 6 gange på en dag - ja der gik jeg direkte til chefen! Jeg ville godt nok ikke spilde min tid på at hjælpe dem, når afdelinger med syge børn havde SÅ meget mere brug for hjælpen.
SvarSletDet resulterede for resten i at de fik en mild skidebalde, men den var så fortjent! Viste sig at jeg ikke var den eneste der havde "sladret" da andre havde oplevet samme + rigtig lange pauser...
Selvfølgelig er der situationer hvor det giver mening at gå direkte til lederen - Bare man lige husker at overveje om det er den bedste fremgangsmåde...
SletJeg synes du har ret i, at man bør kunne tale med de involverede først.... Jeg hørte engang en klog person sige at vi ikke skal omtale andre mennesker anderledes end hvis vi stod overfor dem. Men det kan være svært at tage den direkte med den/de involverede og jeg tror at vi er mange voksne som bare aldrig rigtig har lært det... Jeg har håb for vores børn for jeg oplever at der bliver taget hånd om at få løst uenigheder ved at inddrage børnene, i skolen. Og så må vi voksne jo øve os i at være gode eksempler for vores børn, og dermed forhåbenligt give lidt godt med. Dermed ikke sagt at vi skal være glansbilleder - for det kommer der heller ikke noget godt ud af - pyha, det er kompliceret... ;-) Men det handler vel egentlig om at behandle andre med respekt, selvom vi er uenige og anerkende at der er mange måder at leve og være på... :-D Sikke en lang smøre det blev :-)
SvarSleten lang smøre viser jo bare at du tænker over det ;0)
SletRet gornuftigt sagt, at man skal tale om folk præcis som man ville tale til folk...
Det tror jeg er en god ting at prøve at huske på...
Jeg mener personligt at man skal tage konflikten med den person som det handler om, i det omfang man kan. Men jeg vil altid gøre det personligt og ikke ved tasterne. og slet ikke lægge det ud i offentligheden.
SvarSletJeg er så enig med dig!
SletVi er så mange tidligere institutionsbørn, der er opdraget med "sig det til en voksen", hver gang der har været noget. Der er vist en del, der ikke har fanget, at de nu er "de voksne". Det mærker jeg i hvert fald også en gang imellem. Og det er da nemmere bare at sladre - og så ikke skulle tage konflikten selv.... Det er bare ikke særlig klogt i længden!
SvarSletDet kan godt være det er der den stammer fra...
Slet