Der blev lavet lidt til prinsessen... et par hagesmække, et par små ballerinaer og en lækker trøje...
Hagesmækkene kommer opskriften herfra....
Specielt den lillastribede tror jeg at jeg kommer til at blive rigtigt glad for!
Trøjen fandt jeg opskriften på her og som man måske kan se, så er der blevet ændret en HEL del på opskriften... Jeg syntes der var lidt for meget blondeværk... så jeg fjernede det på hætte og ærmer, og ændrede den nederste del af ærmernes måde at blive hæklet på...
Der ud over, så tror jeg at jeg ændrer lukningen til at være nogle bindebånd - eller måske 2 trenser og nogle fede store træknapper... hmm....
Ydermere har jeg lavet en lille fin lyserød kant af fastmasker nederst på ærmerne, og kanten rundt ved åbningen er der lavet en række fastmasker, en række stangmasker og en række fastmasker.
Babyfutterne - de er til gengæld min helt egen opskrift... Jeg er stadig ved at udvikle lidt på dem, for jeg er ikke helt tilfreds med rundingen ind mod foden på snuden....
Jeg skal også have fundet ud af at lave dem i forskellige størrelser - Men det er bestemt ikke en opskrift der tager lang tid at hækle!
Som man måske kan se - så mangler jeg at hæfte ender.... ohh hvor jeg HADER den del af det, gemmer altid de ender til sidste øjeblik (og det gør jo bare det hele endnu mere surt for mig - for så skal jeg hæfte dem på en million ting).
Lidt senere viser jeg hvad jeg har tænkt mig at bruge søndagen på... Jeg håber at I har en god dag derude!
(Og så lige et billede af prinsessen der har fået en ny hobby, at gumle i hagesmækken).
(Og endny en gang - et kedeligt lyseblåt babytæppe til hende? det går virkeligt ikke!!!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar