Mange af jer...

Har undret jer over hvordan jeg egentligt har tænkt mig at holde madbudgettet på omkring 500,- om ugen...
Jeg vil lige sige at vi nok lever mellem 60-80% økologisk herhjemme..!
En stor hjælp er madplanen, jeg ved præcist hvad jeg har brug for, og kan tilrettelægge det efter hvad jeg har i skuffer, skabe og fryser...
Og evt. gode tilbud i den uges tilbudsaviser (jeg kan for øvrigt anbefale app'en eTilbudsavis)

- For det første, så bager jeg hovedsageligt alt vores brød selv

- For det andet, så handler jeg primært frugt og grønt på torvet - Er man på god fod med sin foretrukne grønthandler falder der gerne lidt ekstra af, eller man får lidt gode rabatter.
På torvet her i Fredericia er der en pragtfuld øko-grønthandler, det er så hyggeligt at komme forbi ham og handle (og så behøver jeg ikke købe mere med hjem end jeg egentligt har brug for).

- For det tredje, så køber jeg en ½ fritgående/øko gris og 20 kg hakket oksekød (også fritgående/øko) en gang om året cirka - Det er meget praktisk at have alt kødet i fryseren, og vi bruger under 3000,- om året på det (det er mellem 50-80,- om ugen på kød).
Nogle år flotter vi os med 1/8 ko til fryseren også... 
Jeg drømmer lidt om at eksperimentere med vildt og lam, men har ikke fundet nogle steder hvor jeg synes prisen er supergod endnu (det samme gælder for øvrigt fjerkræ... hvorfor skal det være så svært og dyrt at købe sig til at dyret har haft et ordentligt liv - Det er jo ikke fordi det ikke bliver produceret i DK, det bliver bare solgt til udlandet i stedet for herhjemme, suk!)

- For det fjerde, så er jeg altid på udkig efter supertilbud på mel, pasta, ris, bønner og andre af den slags lidt dyrere basisvarer. Når der er et godt tilbud (som feks 2 kg økomel for 10,-) så køber jeg en kæmpe stak hjem, fryser det ned i 3 døgn (for at dræbe evt. kryb og æg), og så har jeg gerne til det næste halve års tid, og har betalt i hvert fald den halve pris for det.

- For det femte, så handler jeg faktisk en del sager ind i Tyskland, feks konserves og den slags. Der er et stort udvalg af økologiske varer til meget færre penge end vi betaler herhjemme i DK.
Igen, jeg handler stort ind så jeg ikke skal derned så ofte, gerne til godt et halvt år af gangen.

- For det sjette, så er det en rigtig god ide at undersøge hvor man kan købe sine basisvarer billigst, jeg handler feks rigtig meget i Lidl, som har overraskende mange økologiske varer til en god pris!

- For det syvende, Føtex har 25% på økovarer en gang om måneden (normalt den første lørdag, men de reklamerer for det i deres tilbudsavis) - Det kan godt betale sig at finde ud af hvad man bruger af langtidsholdbare varer på en måned så man kan købe det ind den dag...
Superbrugsen/Kvickly kører også et par gange eller 4 om året med 25% af på deres Änglamark-sortiment. De uger er jeg gerne ude at købe cornflakes, frostvarer og den slags (evt. rengørings- og hygiejneprodukter).

- Og sidst, men ikke mindst, så tjek lige dine lokale etniske forretninger før du køber dyre etniske varer i supermarkederne - Du kan rigtig ofte købe tingene til noget i retningen af det halve den slags steder!

Men tager det ikke tid?
Jo - Det gør det nok, jeg bruger gerne lørdag formiddag på det, og hvis der er knaldtilbud et sted, så er det jo med at komme afsted søndag eller mandag...
Men jeg tror egentligt ikke jeg bruger mere tid på det, end så mange andre gør.
På min indkøbsliste har jeg præcist skrevet ind hvilke steder jeg skal have hvad - og så tager jeg "ruten" rundt.

Så for at besvare spørgsmålet - Jeg har rigtig meget af det jeg skal bruge i skabene i forvejen ;0)

12 kommentarer:

  1. Jeg prøver også å leve mest mulig økologisk her hjemme,men det er ikke lett i Norge for vi har ikke så mange matvarer som er økologiske i butikkene. Kan du gi meg et tips om hvilke danske butikker som har et godt utvalg økologiske produkter? Jeg pleier jo å reise litt til Danmark og da handler jeg med meg en del :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Superbrugsen og Kvickly har et godt og bredt udvalg af økologi, specielt med deres eget Ânglamark mærke (jeg køber det meste af mit mel her, for de er gode at lave tilbud på det)....
      Her i min Lidl på Vejlevej i Fredericia køber jeg altid økologisk havregryn (koster 11,- for en pakke), hakkede økologiske tomater (koster 4,50,- dåsen), 1 kg lys øko rørsukker (koster 19,-), smør, mælk og æg (ikke fordi prisforskellen er vanvittigt stor, men så slipper jeg at farer rundt i en milliard forretninger)...
      De har også en glimrende clouded applejuice der er økologisk til gode penge - Og så har de fantastisk svanemærket køkkenrulle og toiletpapir til en rigtig god pris, der er dejligt blødt og suger godt!
      Men jeg har hørt, at det ikke er i alle Lidl-butikkerne at deres økologiske udvalg er så godt som i min lokale.

      Slet
  2. jeg er faktisk igang med at undersøge priser på ½ gris og 1/4 ko her på sjælland.. efter at jeg læste dit tidligere indlæg.
    men det må da være meget lidt kød i bruger pr. dag hvis I kan klare det til 50-80 kr pr. uge..

    jeg har fundet ½ gris til omkring 35 kr. pr. kg (inden partering) .. og ko ligger på 57 kr pr. kg (inden partering)

    Vi bruger omkring 500 g kød pr. dag ..

    tak for en masse fif.. nogle af dem bruger jeg allerede og andre skal jeg da lige tænke på.. :_o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmm... det svinger meget.

      Jeg pakker det hakkede kød i poser a' ½ kg... Men nogle dage kan det sagtens strække sig til to dage. Det kommer meget an på hvilken ret jeg laver.
      Også laver jeg kun en kotelet pr. næse og den slags ;0)
      Bacon, skinke i tern og den slags er jeg jo ude at købe ved siden af - så kødbudgettet er lidt højere.

      Jeg går altid efter de forhandlere hvor man får prisen på kødet efter slagtevægt - altså, hvor man kun betaler for det reelle kød der er tilbage efter dyret er slagtet og parteret, for der er faktisk ret meget ekstra i sådan et dyr som man ikke har lyst til at betale for ;0)
      Jeg giver normalt omkring 2000,- for en ½ gris og 2500,- for 1/8 ko... Og godt 300,- for 10 kg 5-7% hakket oksekød.

      Slet
  3. Tak for tips - du er sgu' en cool forbruger med styr på indkøbene! Tjek Hopballe Mølle for fritgående kyllinger. Vildt billigt er det ikke, og det kræver at man køber stort ind, for ikke at skulle betale en svimlende porto, men det er et godt alternativ til de meget dyre kyllinger i den lokale. Kan findes her: http://www.hopballe.dk/index.php?id=43&cat=1

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhh - dem må jeg straks ind at tjekke. Det frustrerer mig nemlig ret meget - Jeg elsker kylling, men er for nærig til at købe det særlig tit

      Slet
  4. Fedt og inspirerende indlæg - vores fryser har 2,5 skuffe og det er det! Så det med at købe stort ind går desværre ikke, men jeg er helt klart tilhænger af dine tips.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har faktisk en stor skabsfryser og en lille kummefryser (som skal forvandles til en skabsfryser en dag)... Og nogle gange kunne jeg godt ønske mig mere fryserplads ;0)

      Der ud over har jeg et stort viktualierum (hvor fryserne står inde)hvor jeg har plads til alle mine vilde indkøb - Det gør det lidt lettere...
      Men det der med en fryser, det handler også om at pakke tingene rigtigt. Al den ekstra emballage man får med når man køber fersk kød i et supermarked fylder UTROLIGT meget i en fryser - så dengang jeg stadig købte kød den slags steder tog jeg altid hjem og pakkede det hele om, så jeg kunne få mere i fryseren...

      Slet
  5. Sejt! Jeg elsker sådan noget og på mange måder er det lige mig!
    Jeg er også typen ser ser de programmer om hvordan amerikanerne kan foretage de vildeste indkøb og få det hele gratis med kuponer!
    Desværre kan vi bare ikke handle så struktureret ind her hjemme pga. Pladsmangel! Vi bor i en 3 vr. Lejlighed med et køkken med sparsomt skabsplads og en kombineret køle/fryseskab hvor alle frostvarer skal presses ned i 2 1/2 skuffe!
    Jeg drømmer om et hus, med ekstra fryser og masser af skabsplads! Og så kunne jeg helt sikkert også godt finde på at gøre som dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhh ja, de lejlighedsdage... Dengang havde jeg heller ikke helt lige så meget på lager som jeg har nu ;0)
      Men jeg har nu altid prøvet på at leve lidt på denne måde...

      Slet
  6. Flot klaret og jo, det kan man sagtens.
    Jeg gjorde forsøget sidste år i 3 mdr, hvor jeg havde et rådighedsbeløb på 1200 kr om mdr....til ALT i husholdningen, men lysten til at gøre det igen, har jeg nu ikke, for det var meget, meget stramt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja... Jeg har nu heller ikke lyst til altid at leve så stramt, men det er godt at prøve, og så tage det med sig videre som man kan blive ved med at bruge...

      Den sværeste for mig er shoppestoppet - jeg har ikek kunnet overholde det endnu, så tror jeg bliver nødt til at prøve det en måned mere ;0)

      Slet