Åhh ja, jeg kan også være en af dem der...

Der flasher hyggelige billeder fra forskellige begivenheder som økodage, og påskeægsjagt...

Men det er bare så sjovt for tiden, fordi Alba VIRKELIG forstår hvad der foregår..!
(Og fordi Marcus, min flabede teenager, bare er så teenageragtig)...

Bare se på den hersens påskeægsjagt...

Marcus får at vide at vi skal ud at lede efter påskeæggene (som hans superglemsomme mor har gemt mens Alba lå og sov)...
Og før vi andre overhovedet er kommet ud i entréen for at få sko og overtøj på, er han løbet tre gange rundt om huset mens han bare har raget til sig af æggene...
Når det kommer til søde sager og at hjælpe til herhjemme, så er Marcus helt sikkert sig selv nærmest..!
Derfor diskuteres der også jævnligt hvorfor det rent faktisk er nødvendigt at løfte tingene op og tørre støvet af underneden dem (og ovenpå dem)...
Hvorfor vasketøjet ikke bare skal krølles sammen bag den nærmeste ting han kan gemme det bag...
Hvorfor det rene tøj rent faktisk skal lægges sammen og ind på hylden...
Og hvad pointen er i at man skal tørre bordet af både før man dækker det og efter man har spist..!

Og hans argumenter for hvorfor er for ham ganske glimrende...
Det syntes jeg også de var da jeg kom med præcis de samme til min mor...

Og præcis ligesom min egen mor, så er jeg bare ikke enig...

Det er SÅ sjovt at stå på den anden side og høre "sig selv" snakke, og konstaterer at der var en grund til at ens mor var så dødhamrende irriterende da man var teenager...
Jeg får mangen en latter på den bekostning - for ihh hvor kan jeg godt huske det...
Og jeg kan godt forstå ham..!

Det ændrer bare ikke på noget, for han skal lære at gøre tingene ordentligt - Også selv om han sandsynligvis ikke kommer til at bruge det før den dag hvor han etablerer sin egen familie...
(I hvert fald hvis han minder lidt om sin far - Hæ hæ)...

...

Nå - tilbage til påskeæggene...
Marcus fik besked på at lægge de fleste tilbage på plads, og så lade sin søster finde nogen af dem også...
Hvilket resulterede i at han gik rundt og surmulede.
Specielt da han fandt ud af at de skulle fordeles mellem os alle sammen, og han ikke bare kunne tage dem han havde fundet til sig selv (lad os bare sige, at lige nu er der vist ingen kommunist gemt i ham)...

Men det endte med at blive hyggeligt for os andre...

Og det blev også godt for Marcus da han opdagede hvor meget påskeslik der faktisk var til ham...

Det var nu godt nok ikke planen de skulle have haft helt så meget...

Men jeg fik ingen gækkebreve fra diverse nevøer og niecer (og nu havde jeg oven i købet købt påskeslik ind i vilde mængder fordi jeg var blevet advaret om at jeg ville blive gækkebrevsstormet), så jeg fordelte det bare mellem os selv i stedet...

Det blev Marcus vist ok glad for..!

8 kommentarer:

  1. Hahahaha - sådan! Hvor er det sjovt at han gik all in på de påskeæg:-) Men ja, man skal jo dele....også når man ikke har lyst.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt vildt sjovt...

      Og samtidig, så kommer vi jævnligt til at ryste lidt på hovedet af ham fordi han bare ikke tænker sig om...

      Slet
  2. Jeg smiler godt her jeg sitter. Ja, jeg har jo ikke noen teenager enda, men kan tenke meg til hvordan det blir :)
    Når det kommer til rydding og rengjøring har jeg bestemt meg for å sørge for at de som kommer til å ende opp med mine barn som partnere, ikke skal ergre seg over at de ikke kan holde det rent og ryddig. Jeg vil ikke at mine sønner skal bli som min mann som kan trø over store mengder rot og nesten aldri av seg selv kan tenke at nå må noe gjøres :) :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også præcis sådan jeg har det - Uheldigvis virker det som om det er en kamp jeg godt kan opgive på forhånd...

      Marcus lever i hvert fald ikke efter mit eksempels magt - Men måske han husker det når han bliver ældre

      Slet
  3. Jeg vender mig også tit om og tænker hov stod min mor lige og sagde det for derefter at konstantere at ordene kom ud af min egen mund *ha ha ha* "sluk lyset" - "hvorfor kører tv´et?" - "red din seng" - "Hæng nu jakkerne op" - "Hvem dækker bord" - "har du lektier for"

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er næsten helt surrealistisk - ikke?

      Men det er nu også et godt grin når man lige stopper op og tænker over det.

      Slet
  4. Ha ha ha.... Fin og meget genkendelig beskrivelse af børn kontra forældre. Allerede nu, hører jeg min ældste søn sige nogenlunde det samme til sin søn Hjalte, som jeg sagde til ham i den alder.
    Ældste søn var den værste rodehoved i al den tid han boede hjemme og de første år han levede alene i lejlighed, men jeg skal da lige love for han har ændret sig, nu hvor han har familie.
    Påskeægge-jagt....så hyggeligt og for Markus fristende at nuppe det hele, når nu han kunne :).
    Jeg nyder at læse dine beskrivelser af jeres hverdag og andre skriverier. Synes det er med til at gøre din blog levende.
    Hav en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror de fleste af os mødre kan nikke genkendende til sådan en beretning ;0)

      Ja - jeg synes også det er vildt hyggeligt at skrive dem...
      Så kommer der lidt mere af mig, end bare hvad jeg køber og producerer...
      Det kan jeg godt lide..!

      Slet