Det her med at være teenagermor...
Jeg har den dybeste respekt for enhver forælder der formår at komme igennem deres barns teenageår, uden at hæve stemmen...
Seriøst - Hvis der eksistere en sådan forælder derude, så har vedkommende cirka en milliard stjerner i min bog og status af guru!!!
(Ha ha, så fik vi lige den på plads)...
Jeg ved godt at budskabet ikke kommer klarere igennem af at jeg hæver stemmen....
Jeg ved godt at han faktisk har forstået hvad det er jeg prøver at sige - Han er bare ikke nået til et stadie hvor han har tænkt sig at efterleve det (yeah, oprør)...
Jeg ved godt, at han ikke ser lyset før han er godt op i voksenårene....
Og alligevel, så fanger jeg ind imellem mig selv råbende af knægten...
Ikke fordi jeg er sur, men fordi jeg totalt ulogisk håber på at han har lettere ved at forstå budskabet hvis nu jeg siger det lidt højere....
ARGH..!
Someone, give me some patience please...
!!!!!!!!!
Mener seriøst der burde være teenagemødregrupper (Læs støttegruppe) ligesom man har spædbørnsmødregrupper!
SvarSletGenial ide...
Sletuh... sådan har jeg det med min den store som ikk en gang har ramt teenageårene endnu... Og bliver bare så tit sur på mig selv over jeg hoppede i den endnu en gang...
SvarSletHvorfor skal det være så svært at lade være med???
SletErfaringen viser mig jo at det alligevel ikke nytter noget at råbe, overhovedet