Martin er begyndt at læse med på bloggen...

Sådan - Helt seriøst...

Ikke at han har meldt sig som fast læser, eller fortalt mig at han gør det...

Men den dag hvor jeg havde skrevet om "tykke baby"-anekdoten, kom han hjem fra arbejde og sagde "hvor er min tykke baby???"

Jeg studsede lidt over det - Men tænkte bare "nå ja"...

Men nu er det helt sikkert, han læser faktisk hvad jeg skriver (gisp)...

I går kom han nemlig og fortalte mig, at hvis bare jeg sørgede for at aftensmaden var klar klokken 18, så skulle han nok gøre Alba klar til at komme i seng klokken 19...

(Og så kom han ellers med en længere forklaring om hvorfor det lige passede med de tidspunkter)...

Indtil nu, der har bloggen vist mest af alt været et tåleligt irritationsmoment for ham, som jeg nogle gange kunne være heldig at score nogle fede sager til ungerne gennem...

(Og så er han temmelig vild med når vi får spiselige sager - Som da vi testede Sbrød, eller Rynkeby give away'en jeg lige har været så heldig at vinde)...

Men han kan godt være lidt irriteret når jeg nu igen sidder med min telefon i hånden...

Så, jeg er begyndt at lave tidspunkter på dagen hvor jeg bare ikke må tjekke blogs og instagram - For jeg skal jo også huske at leve i nuet...

Ellers ender det jo bare med at ungerne tror det er telefonen der er deres mor, og ikke mig...

(Det mentale billede kan godt lidt give mig et grineflip - Heldigvis er det dok ikke sådan i virkeligheden).

Et eller andet sted, så er det ret hyggeligt han læser med - Hele vejen igennem har jeg jo aldrig skrevet noget, som jeg ikke kan tåle at han får at se (pænt dumt at gøre sådan noget på et offentligt medie)...

Tror I jeg kan lokke ham til at skrive en fødselsberetning set med hans øjne, hvis jeg spørger ham pænt herinde?

Kunne du finde på det - hva' skat???