Hvor blev min tid lige af???

Og her taler jeg ikke om tiden der forsvandt af ren og skær udmattelse efter arbejde...

Det er mere al min krea-tid, det føles som om den er ikke eksisterende...
Og jeg ved jo at den plejer at være der, også selv om jeg arbejder...

Er den mon forsvundet helt i at smørre madpakker om aftenen, lægge tøj frem og vaske op?

Eller - Måske er forsvundet helt så meget sagt, lidt har jeg da fået lavet...
Men jeg har ikke fornemmelsen af at der er noget "mig"-tid endnu.

Jeg tænker at det nok kommer efterhånden som alle er inde i rutinen (faktisk, så ser det alt sammen allerede langt bedre ud end det gjorde for bare en uge siden - så det lysner forude!)...

----

Det har været hårdt at starte op igen, at være nødt til at tvinge mig selv til at gøre det og det og det hver aften fordi det ellers bare står og blomstrer når dagplejebørnene bliver afleveret næste morgen...

Men den største energi-dræner er nok bekymringer om hvorfor jeg stadig ikke har andre faste dagplejebørn end Arn - Om det bliver fundet nødvendigt med nedskæringer i dagplejen og jeg derfor potentielt set risikerer at miste mit arbejde...
Og nu var det hele ellers endeligt begyndt at lysne lidt herhjemme...

Jeg savner at være tryg hvad sådan noget angår...
Det rider mig lidt som en mare, når der på de snart fire år jeg har arbejdet som dagplejer, har været to fyringsrunder og varslet at der muligvis kommer endnu én...

Men bortset fra det - Så er jeg stadig vild med arbejdet..!

Jeg elsker at gå tur med ungerne, at se tingene med deres øjne...
Jeg elsker friheden til at kunne ombestemme mig så vi alligevel tager et smut i skoven, selv om det ikke var planlagt...
Jeg elsker det potentiale der er i mit arbejde...

----

Lige nu har jeg meget fokus på hvordan jeg kan gøre forældrene mere trygge...

Jeg er begyndt at sende lidt billeder til dem via telefonen, så de kan se hvad børnene laver og at de hygger sig (specielt hvis det har været en lidt hård aflevering - så tænker jeg at det må være rart for forældrene at se deres poder være glade og igang med en god leg)...
I dag har jeg for første gang lavet et dagsbrev, der hang klar på døren til da forældrene kom, så de kunne se udvalgte billeder og læse om dagen - Det tænker jeg skal laves hver dag, og så gemmes i en mappe så der er mulighed for at se tilbage på året der gik...

Er der andre ting I har oplevet i forbindelse med børnepasning som bare var rigtigt positivt (eller negativt)?

6 kommentarer:

  1. Jeg har det lige sådan! Så meget at jeg nogle gange overvejer bare at skille mig af med alle mine krea-ting, men jeg håber virkelig at overskuddet vender tilbage!!!
    Kan fandme godt forstå din bekymring! Sådan en usikkerhed må være hård at leve med:/

    SvarSlet
    Svar
    1. Vildt hårdt - Det ligger altid i baghovedet

      Slet
  2. Det ef så underligt du ikke har faste dp børn, når hele min mg her i nordbyen har fået at vide de ikke kan få dp plads med mindre de vil til taulov og ungerne derfor kommer i vs.

    Fantastisk med billeder og historier fra dagen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et andet område... Jeg er i Fredericia Midt/Vest - Jeg vil tro det er derfor...

      Du kan da bare sige til dem at de skal ønske at komme ud til mig :-P

      Slet
  3. Vores fantastiske dagplejer har en lukket facebookgruppe, hvor hun i læbet af dagen (ikke alle dage men flere gange om ugen) lægger billeder op. Det er helt fantastisk:-)
    Kæmpe kram og energi herfra.."

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg også overvejet - Men overvejede måske at lave en lukket blog, eller en hjemmeside hvor noget af den er lukket for offentligheden...

      Slet